Bachelor - 2022
Så er ventetiden forbi - 'Bachelor' er tilbage på TV 2 PLAY fra tirsdag 31. maj. Denne gang er der fra første færd double up på chancen for kærlighed. Der er nemlig to bachelors med fra start, som står klar til at tage imod de modige kvinder, der har taget turen fra Danmark til Caribien for at møde dem. Petra Nagel er vært på 'Bachelor'.
Anden sæson af 'Bachelor' har premiere tirsdag 31. maj på TV 2 PLAY.
De to bachelors, som kvinderne skal møde, hedder Philip Geisler Berg og Kasper Skak. Philip er en rigtig københavnsk actionman - energisk, ambitiøs og tilmed også en vandhund. Han er 27 år gammel og driver til daglig en vandsportsvirksomhed. Philip har været single i tre år og klar til at finde kærligheden. Kasper er 34 år, fra Hobro og bor nu på Amager. Han arbejder som digital key account manager og er efter eget udsagn noget af en superonkel, der elsker at bruge tid med sine syv nevøer og niecer. Kasper har været single i ni år, men det skal der nu laves om på.
På jagt efter kærligheden
Begge bachelors er oprigtigt på jagt efter den kvinde, de skal dele resten af deres liv med. Og kvinderne, der har meldt sig til programmet, håber, at enten Kasper eller Philip er deres drømmemand. I 24 programmer skal der singledates, gruppedates og holdes fælles arrangementer, og hver uge er der 'roseceremoni', hvor det afgøres, hvem der skal rejse hjem og dermed slutte sit kærlighedseventyr. De to bachelors tilbyder en rose til de kvinder, de gerne vil lære bedre at kende, og kvinderne tager hver gang stilling til, om de vil modtage rosen og fortsætte kærlighedsjagten med én eller begge bachelors.
- I modsætning til sidste sæson introducerer vi i år begge bachelors fra start, og kvinderne er taget afsted med idéen om, at en eller måske begge bachelors kunne være deres drømmemand. Alt kan ændre sig, når man først lærer hinanden at kende, og det oplever vi også i denne sæson med vores modige medvirkende. Ens for dem alle er, at de går ind i eventyret med åbent sind og åbne arme, og det sker allerede fra første program, siger redaktør Thomas Richardt Strøbech, TV 2, og fortsætter:
- Da vi præsenterede 'Bachelor' på dansk sidste år, så vi et fantastisk fællesskab omkring programmet og de medvirkendes rejse fra start til slut. Dating og kærlighed er noget, som mange af os oplever på godt og ondt, og vi har som individer vidt forskellige opfattelser af, hvad kærlighed er, og hvordan man bedst finder frem til den. Derfor skaber 'Bachelor' og de medvirkendes forløb et godt afsæt for samtale og diskussion, og vi håber og tror på, at 'Bachelor' igen giver seerne nogen at spejle sig i og anledning til at tale med hinanden om det, vi ser.
Kvinderne
Kvinderne, der skal date de to bachelors, er mellem 23 og 35 år og kommer fra hele landet. De kommer også med vidt forskellige baggrunde - Philip og Kasper kommer blandt andre til at møde en kvinde, der har arbejdet som landmand i Australien, en nyhedsjournalist, en sexologstuderende, en TikTok-specialist og mange andre. Under optagelserne bor kvinderne under samme tag og kommer dermed også til at lære hinanden godt at kende.
Lad kærlighedseventyret begynde - på TV 2 PLAY fra tirsdag 31. maj.