Forlagsredaktøren og kontrolfreaken Margaret Tate (Sandra Bullock) får pludselig besked fra myndighederne om, at hun befinder sig ulovligt i USA, og at hun vil blive deporteret til sit hjemland Canada. For at hun kan undgå det, meddeler hun lynhurtigt, at hun er forlovet. Hendes assistent Andrew (Ryan Reynolds), som hun har pint og plaget i årevis, får nu at vide af hende, at han skal gifte sig med hende, så hun kan få en arbejdstilladelse - ellers bliver han fyret. Andrew accepterer hendes hvide løgn - og tager hende med til Alaska for at møde hans familie. Det er en tur, der udvikler sig til lidt af en katastrofe.