11. Sæt pris på Danmark - julespecial
Hans Pilgaard inviterer vennerne, komiker og tekstforfatter Brian Lykke og skuespiller og komiker Troels Malling, på en rejse rundt i det danske juleland. Det handler om juletraditioner, julegodter og julesnilde, noget skal der smages på, andet må der kun kigges på. Turen begynder i Nisseland på Sjælland, hvor der blandt utallige mekaniske nisser også gemmer sig lidt af en overraskelse. Derefter går turen til Fyn, hvor deres talent inden for honningkage-huse bliver sat på en prøve, inden de ender i Horsens. Her har Hans sørget for en tidlig julegave til parret på Jørgensens Hotel. Der bliver julet igennem - og der er drillerier for alle pengene - men hvem er bedst til at gætte priserne?