Peter (Ebbe Langberg) skal giftes. Efter en løssluppen polterabend kommer han hjem i den lyse sommernat sammen med sin bedste ven og forlover William (Dirch Passer). De to støvede herrer tager sig lige en lille en til, mens de staver sig igennem et brev fra Paris: Peter skal komme til de Små blå nonners Hospital med sin dåbsattest. Han har fået en baby. Og så kommer der fart over den muntre beretning om Peters, Williams og Tonys (Ghita Nørby) oplevelser i byernes by, Paris.