Da den britiske premierminister dør under mystiske omstændigheder, bliver en række statsledere samlet til hans begravelse. Det er selvfølgelig en af verdens bedst bevogtede begivenheder nogensinde, men alligevel starter nogle terrorister et angreb. De vil myrde lederne fra den frie verden - og samtidig sprede kaos i London. Nu er det op til USA's præsident (Aaron Eckhart) og hans betroede livvagt Mike Banning (Gerard Butler) at forhindre terroristernes plan - og sætte dem ud af spillet.