En amerikansk og en russisk rumkapsel forsvinder under missioner i rummet, og straks beskylder de to nationer hinanden for at stå bag, hvilket får en tredje verdenskrig til at virke nært forestående. Men den britiske efterretningstjeneste opdager en nedfalden UFO-lignende genstand i Japan og sender deres bedste hemmelige agent James Bond (Sean Connery) afsted for at undersøge sagen. Han afslører hurtigt, at det er terrororganisationen SPECTRE med Ernst Blofeld (Donald Pleasence) i spidsen, der står bag rumkapslernes forsvinden. Nu sætter James Bond alt ind på at redde Jorden, inden atomkrigen bryder ud.