Rumfærgen Moonraker bliver kapret under mystiske omstændigheder, og James Bond (Roger Moore) får til opgave at finde ud af, hvem der er ansvarlig. Sporerne peger hurtigt mod milliardæren Hugo Drax (Michael Lonsdale) og hans firma Drax Industries. Bond finder ud af, at Drax har bygget en rumstation, hvorfra han vil tilintetgøre Jordens befolkning og efterfølgende befolke planeteten med en ny og forbedret menneskerace. Nu går Bond sammen med CIA-agenten Dr. Holly Goodhead (Lois Chiles) for at sætte Drax ud af spillet. Jagten fører dem ud i rummet, hvor de får uventet hjælp af Jaws (Richard Kiel) - manden med jerntænderne!