Mellem jul og nytår 2022 var det 30 år siden, at danske komikere for første gang stillede sig på scenen og donerede deres tid og talent til fordel for børn i udsatte positioner. Overskuddet fra dette års show gik til Red Barnets arbejde for de børn, der har allermest brug for det, både i Danmark og resten af verden. Og der er virkelig brug for det, hvor ekstremt vejr har forårsaget sultkatastrofer flere steder på kloden, med krigen i Ukraine og de mange børn i Danmark, der oplever mistrivsel. Carsten Eskelund og Thomas Warberg er værter.