11. Old and Cold
Sladderpresseredaktøren Chris McConnel afslører over for Pullman, at han har beviser på, at den berømte tv-kok og overklassefrue Kitty Cambell i sin tid myrdede sin mand Bertie, med hvem hun i 1960'erne havde et succesfuldt tv-køkken-show. Hidtil har alt tydet på, at han døde af et hjerteanfald, men rygter om en hemmelighed, som kunne have ført til stor skandale, hvis den havde set dagens lys i de bornerte 60'ere, bestyrker holdets mistanke. Privat har den forvirrede Brian Lane sit at slås med, da hans kone Esther kommer alvorligt til skade i køkkenet, og han pludselig står med hele ansvaret for husholdningen.