04. Ghosts
En ældre, dement kvinde, Nancy, dukker op på politistationen og anmelder et mord, og det bliver begyndelsen på en efterforskning, der tager UCOS-teamet tilbage til 1956, hvor kvindens mand, en lokal politimand ved navn Jimmy Hargeaves, forsvandt. Nancy bor på plejehjem, og personalet har hørt hende råbe 'Bertie' i søvne. Men hvem der denne Bertie? Og hvad blev der af Jimmy Hargeaves, der sidst blev set forlade en pub i opløftet stemning efter et bryllup? Nancys søn hævder, at hans far var en god betjent og dekoreret krigshelt, så der er bestemt ingen grund til at grave i hans fortid. Men enten er der noget, sønnen ikke ved, eller også er der noget, han fortier!