06. Et forfærdeligt årti
1990'erne tærer hårdt på dronning Elizabeth II. Det starter med en katastrofal brand i Windsor Castle, dronningens elskede hjem, og den efterfølgende restaurering ender som et finansielt tovtrækkeri mellem kongehuset og befolkningen, som nægter at betale for genopbygningen. Der er samtidig krise i familien, hvor dronningens børn enten bliver skilt eller ligger i krig med deres ægtefæller. Det hele kulminerer med prinsesse Dianas tragiske død, der efterlader både den kongelige familie og resten af verden i chok. Årtiet byder også på flere diplomatiske rejser. Turen går blandt andet til Rusland, og så vender Elizabeth tilbage til Sydafrika næsten 50 år efter hendes første besøg i 1947.