Journalisten Sue Carlton (Linda Kozlowski) rejser ud i den australske 'bush' for at lave et interview med den legendariske krokodillejæger Mick "Crocodile" Dundee (Paul Hogan). Efter at have været sammen med machomanden et par dage inviterer hun ham med hjem til New York. Mick Dundee siger ja tak til indbydelsen, men både den australske vildmand og New York får et voldsomt kulturchok, da han pludselig render rundt i gaderne. Og spørgsmålet er, hvor længe Sue kan stå for Mick Dundees maskuline charme?