Seks historier, der spænder over flere århundreder, bliver vævet sammen i et storslået science-fiction eventyr, der tager publikum med på en visuel oplevelse ud over det sædvanlige. Fra en skæbnesvanger sejltur over Stillehavet, til et mordmysterium i San Francisco i 1970'erne, over fremtidens New Soul i Korea, hvor menneskelige kloner bliver holdt som slaver og slutteligt tiden efter den store katastrofe, hvor menneskeheden igen bor i huler. Alle de seks verdener er forbundne på kryds og tværs af karmaens kraft.