Mangler du det perfekte soundtrack til din nytårsaften? Så behøver du ikke at lede længere. TV 2 Charlie præsenterer et formidabelt line-up af danske musikere, der er klar til at sparke året i gang med et brag af en fest. Glæd dig til at opleve Anne Linnet, Rugsted & Kreutzfeldt, Sko/Torp, Zindy Laursen og rockmama Sanne Salomonsen spille nogle af deres største hits, mens Den nøgne sandhed leverer de sjove indslag. Lad Camilla Miehe-Renard fører dig gennem en storslået aften med numre som "Glor på vinduer", "Hvis du forstod" og "Jeg ved det godt" - alt sammen bakket op af The Antonelli Orchestra.