26-11 2025, Kl. 02.08: Nyt program
Boligeksperten Sara Lygum tager på boligjagt i København K sammen med Brenda og Emil, der elsker storbyens liv og gerne vil blive i byen. De leder efter en lejlighed med plads til dem og deres to børn. Peter Ingemann tager til gengæld ud af København til områderne ved Roskilde og Holbæk med parret Rasmus og Andreas, som drømmer om at finde en landejendom i god stand med masser af plads og naturskønne omgivelser.
26-11 2025, Kl. 02.08: Nyt program
27-11 2025, Kl. 00.54: Programmet fik ændret sin slaglinje
27-11 2025, Kl. 00.54: Programmet fik ændret sin beskrivelse
'Insider' har besøg af Jesper Binzer, der fortæller om livet som rockstjerne, og om hvorfor han hele karrieren har forsøgt at udfordre myten om den typiske rockstjerne. Vi markerer også 'Shaolin's Emmy-sejr og spørger en caster, hvad godt og dårligt cast betyder for et program.
26-11 2025, Kl. 02.09: Nyt program
Boligeksperterne Peter Ingemann og Sara Lygum er tilbage på Fyn. Det ene par de skal hjælpe er Lone og Carsten der lige nu bor på Sjælland i et lille hus i skoven, men gerne vil finde et hus på Fyn, fordi det passer bedre i forhold til Carstens arbejde. Programmets andet par er Dorthe og Henrik. De har hver især et barn fra tidligere forhold og et lille søn sammen. Den sammenbragte families udfordring er blandt andet, at deres arbejdspladser og børnenes skoler er spredte i mange retninger, så hvis praktikken i hverdagen skal gå op, sætter det særlige krav til beliggenheden.
26-11 2025, Kl. 02.09: Nyt program
Peter Kjeldgaard, ekspert i moderne design, står over for en svær opgave, da han skal forsøge at sælge to slidte designmøbler, som er testamenteret til Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. Imens fortsætter Frederik Bruun Rasmussen sin rundtur i USA, hvor han skal vurdere et kostbart Cobra-maleri hos en 89-årige kvinde. Frederik vil meget gerne have maleriet på auktion, men kvinden forelsker sig pludselig på ny i sit gamle maleri, så hvad stiller Frederik nu op?
26-11 2025, Kl. 02.09: Nyt program
I en 2-værelses lejlighed på Nørrebro i København er pladsen blevet for trang for Allan og Michelle og deres lille søn Anthon. Parret har høje forventninger til en familiebolig, men efter 80 fremvisninger har de endnu ikke fundet drømmeboligen, så det må Peter hjælpe dem med. På den anden side af de københavnske volde på Amager, bor det unge par Lea og Martin midlertidigt hos Leas forældre. De er netop flyttet til København for at arbejde som musicalskuespillere. De er førstegangskøbere i byen, og derfor har de bedt Sara om hjælp, og opgaven er at finde et fælles hjem, hvor de kan trække sig tilbage og holde fri.
26-11 2025, Kl. 02.09: Nyt program
Frederik Bruun Rasmussen har fødselsdag og har derfor inviteret sine børn med på arbejde til en kop kakao og et smugkig på kunst. Alexa Bruun Rasmussen er rejst fra London for at svinge hammeren til et dansk velgørenhedsarrangement, hvor flere prominente gæster deltager. Pengene går til en god sag, så Alexa gør sit til at få høje hammerslag. Imens afholdes der jubilæumsauktion i anledningen af både Bruun Rasmussen og Cobra-bevægelsens 70 år.
26-11 2025, Kl. 02.10: Nyt program
I Københavnsområdet bliver opgaven denne gang at finde en bolig, som venindeparret Mai-Britt og Helle og Helles udviklingshæmmede datter, Christina, kan flytte ind i sammen. Mai-Britt og Helle har kendt hinanden i mange år, og de har længe drømt om at lave et olle-kolle, så de kan passe på hinanden, når pensionstiden kommer. Og så er der det søde, unge par Julie og Anders og deres lille søn Frej på lidt over et år. De ønsker sig en lejlighed - helst i Valby - hvor der er mere plads til familielivet, og et ekstra rum, hvor Anders, som er uddannet fra rytmekons., kan lave sin musik.
26-11 2025, Kl. 02.10: Nyt program
To værker af den unge kunstner, Maria Rubinke, får bølgerne til at gå højt i Bredgade og på de sociale medier forud for dagens auktion med samtidskunst. Især et porcelænsværk af en død dukke i et hajfyldt badekar sætter sindene i kog, men vil de gruopvækkende værker kunne finde en køber, når Frederik Bruun Rasmussen går på podiet for at svinge hammeren? I jagten på en yngre målgruppe og nye samarbejdspartnere trækker Alexa Bruun Rasmussen i arbejdstøjet, når hun er med til at etablere et samarbejde med et stort designfirma fra Bredgade.
26-11 2025, Kl. 02.11: Nyt program
Friluftsmenneskerne Janni og Anders bor med deres lille søn Jens i en lejlighed i det nordlige Århus, men boligen passer ikke til parrets aktive liv, og Peter Ingemanns udfordring er derfor at finde et landsted med det helt rigtige naturareal. Parret Camilla, Jesper og sønnen Elliot bor i en midlertidig bolig ved Århus, som de drømmer om at udskifte med et hus i Herning. For Camilla, som går meget op i boligindretning, er det en kæmpe beslutning, og Sara Lygum må hjælpe familien med at indse, hvad der er realistisk med deres budget.
26-11 2025, Kl. 02.11: Nyt program
Hele tre generationer af familien Bruun Rasmussen er repræsenteret, da Jesper Bruun Rasmussen inviterer Alexa Bruun Rasmussen og sit barnebarn Maxima med til eftersyn i børnehøjde på Bredgade. Bredgades vægge er prydet af nogle helt særlige værker af den danske maler Jens Juel, som udmærkede sig med at portrættere børn, prinser og prinsesser. Navnlig et portræt af en lille russisk prins er der høje forventninger til. Det er nemlig en genganger i auktionshuset, som Jesper Bruun Rasmussen allerede har solgt en gang tilbage i 1984. Men salget af det værdifulde portræt kommer i fare, da en russisk byder pludselig er svær at komme i kontakt med.