03-03 2026, Kl. 02.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
04-03 2026, Kl. 02.08: Nyt program
Det er en formindsket 'børnebande', der står tilbage på gården efter sidste tvekamp, og hvordan kommer det til at gå, når ugeopgaven skal løses? Den nye storbonde får en opgave, der kræver, at alle gårdens beboere står sammen. Belønningen, hvis de klarer opgaven, kan nemlig give gården en særdeles tiltrængt tilføjelse til kosten. Det er dog ikke alle, der er villige til at give den en skalle. Førstekæmperen melder sig ud af samarbejdet for at læse i bondebogen, og den beslutning sætter de andre beboeres tålmodighed på prøve og sender dem på hårdt arbejde for at nå i mål med ugeopgaven. Efter en meget tæt tvekamp må endnu en beboer forlade gården.
03-03 2026, Kl. 02.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
04-03 2026, Kl. 02.08: Nyt program
Søren og Jeppe har efterhånden fundet en rytme og lært at leve med hinanden hver især. Men så gør en kvinde sin entré på Ødegården. Hun er fuld af virkelyst og masser af idéer, men er også udstyret med et rigtig godt snakketøj, og det forstyrrer roen på Ødegården. Så hvad der starter med at være et kærkomment kvindeligt touch, bliver hurtigt for meget for Søren og Jeppe.
03-03 2026, Kl. 02.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
04-03 2026, Kl. 02.08: Nyt program
Den nye beboer vil ikke underlægge sig Sørens luner og svingende humør på Ødegården, og der er bestemt ikke enighed om, hvordan tingene skal foregå, eller hvordan de fælles ressourcer skal bruges. Situationen bliver mere og mere anspændt, og Søren er nødt til at holde sig for sig selv og være væk fra Ødegården, fordi han ikke kan holde ud at være der.
03-03 2026, Kl. 02.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
04-03 2026, Kl. 02.08: Nyt program
Det hårde liv på gården begynder at kunne mærkes både fysisk og mentalt hos de fleste af beboerne, og for især én fylder afsavnet til hverdagen derhjemme mere og mere. Beboerne får stillet slagtning og en fest på højkant, hvis de klarer ugeopgaven, men storbondens ulige arbejdsfordeling skaber splid, og nogle beboere tvivler på storbondens evner til at lede. Stemningen på gården er mildest talt dårlig, og den bliver bestemt ikke bedre, da storbonden vælger førstekæmperen. Tvekampen kommer til at stå mellem to markante personer og vil præge resten af tiden på gården.
03-03 2026, Kl. 02.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
04-03 2026, Kl. 02.08: Nyt program
Endnu en hjemsendt beboer fra 'Hjem til gården' gør sin entré på Ødegården, og det er en, der bliver anset for at være en stor konkurrent. Så der er meget på spil, når den første duel på Ødegården udspiller sig. Den nyankomne skal kæmpe mod en af de øvrige. Kun tre kan blive og være med i kampen om at komme tilbage på 'Hjem til gården' og kæmpe om den halve million.
03-03 2026, Kl. 02.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
04-03 2026, Kl. 02.08: Nyt program
Søren, Jeppe og den nyeste ankomne er så forskellige, som nogen kan være, da den nye beboer har meget svært ved at forstå og tilpasse sig den kultur, som Søren og Jeppe har opbygget på Ødegården. Men spørgsmålet er, om det er nødvendigt, for det er tydeligt, at Søren og Jeppe har svært ved at regne ud, hvordan de skal gribe det an, hvis de gerne vil have det nye tredje hjul sendt hjem.