08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Søren Vester har med venner og families hjælp håndrenset og genbrugt 16.000 mursten fra den gamle konfirmandstue, og nu skal de mures op igen i 'driverhuset'. Men de gamle sten er bestemt ikke hverdagskost for murerne. Søren tager også på en hemmelig drengetur sammen med sønnerne Holger og Sigurd hen til muldvarpekunstneren Lisbeth. De vil nemlig lave en helt særlig morgengave til Dorte, når de skal fejre det afsluttede byggeri af 'driverhuset' med en kæmpe kærlighedsfest. Men er en bronzestøbt muldvarp fra egen have virkelig det, som Dorte ønsker sig? Vester og drengene er ikke i tvivl.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
I Thise nærmer den store fest sig med hastige skridt, og det store 'driverhus' begynder nu for alvor at tage form. Den sidste sten bliver sat, så de smukke og helt unikke mure står færdige. De mange hundrede stykker glas bliver sat sammen til et tag, så man nu endelig kan se, hvordan det imponerende hus kommer til at se ud. Og så kaster Søren Vester sig over en idé, han længe har drømt om at realisere; en kæmpe pude lavet i beton, som skal stå som en skulptur foran 'driverhuset'. Men hvordan får man formet 500 kilo beton, så det ligner en blød og indbydende pude og ikke bare et mislykket fuglebad?
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Der er kun en uge til den store kærlighedsfest i 'driverhuset', men inden de 200 festglade mennesker vandrer ned af alleen til den gamle præstegård i Thise, skal Søren Vester lige være helt færdig indenfor, så der både er lys og brændeovn - og måske et toilet, hvis alt går vel. Alt ser egentlig ud til at flaske sig, men bare tre dage før festen kommer der pludselig storm og regn i så voldsomme mængder, at det vælter ind i både 'driverhus' og festtelt, og hvad gør den gode Søren Vester så?
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Det er et stort skridt der skal tages, når Lonny og Preben skal flytte hele vejen fra Bornholm til Frederikssund for at komme tættere på deres børn og børnebørn. Og hvordan bliver det at forlade det gode netværk og starte forfra i en sen alder? Det er udfordringen for Christian denne gang. Sara skal hjælpe lægeparret Ida og Aleksander i hus i Odenses populære bydele. Og dem kender Sara heldigvis rigtig godt
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Camilla og Mads har været kærester, siden de var helt unge. Parret bor i Aarhus og efter en frygtelig motorcrossulykke, hvor Mads blev lam fra brystet og ned, er de nu nået til et sted i livet, hvor overskuddet igen er til at tænke på fremtiden. Derfor har de sat Sara i stævne i Sønderborg, hvor hun skal lede efter masser af plads til både gæster, fester og fremtidige børn. Betina og Rasmus har kæmpet i årevis for at få lille Emma. Syv år tog det, inden hun kom, så nu er parret mere end klar til at finde det hjem, der skal danne rammen om Emmas barndom. Pilen peger mod Hillerød, hvor Sara skal se, om hun kan indfri drømmene.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Nu skal det fejres, at Søren Vester og familien endelig er blevet færdige med 'driverhuset' - sammen med alle dem, som har hjulpet med at bygge det. Men dagen før festen, er der stadig tusind ting, der skal nås. Heldigvis stiller både familie og venner endnu engang op og giver en hånd med, når der skal dækkes borde, slås græs og skaffes ting til festen. Livsstykket Faster Inger er hidkaldt for at hjælpe med at smage de mange hjemmelavede snapse til, og det herlige herre-madhold skal lave helstegt pattegris til alle 200 gæster, og Søren Vester mangler lige en sofa og kalendere med nøgne damer til sin særlige 'mande-afdeling', for at festen kan komme i gang.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Al begyndelse er svær, og det mærker Hella Joof, når hun kaster sig ud i livet som haveejer efter at have boet det meste af sit liv i en lejlighed. Heldigvis får hun hjælp af haveguruen Claus Dalby, der hjælper hende med at rette op på en noget nær mislykket køkkenhave. Claus viser Hella, hvordan man planter en krukkehave, som er noget, alle nemt kan overskue. Hella har også besluttet sig for, at hun vil bygge et orangeri udelukkende bestående af genbrugsmaterialer, og derfor allierer hun sig med tømreren 'Bygge-Dennis'. Fortløbende episodenummer: 1:6.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Hella Joof får høns, men det er ikke så nemt, som man skulle tro, for er det ikke noget med, at høns er racistiske, hvad angår andre hønseracer? Og hvordan sikrer man sig, at de ikke bliver spist af Mikkel Ræv? Til at hjælpe sig har hønemor Hella allieret sig med eksperten Hønse-Michael og vennen Klaus Bondam, der selv har høns. Også byggeriet på det store orangeri skrider fremad, og stolperne rejses.Fortløbende episodenummer: 2:6.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Fra den jyske muld ved Silkeborg til storbyfeeling på Vestegnen. To træningsglade par bliver sat overfor store valg, når Sara og Christian hjælper Kia og Kristian og Ragna og Emil med at finde deres næste hjem. For både Kia og Kristian og Ragna og Emil gælder det, at boligerne skal være moderne og klar til lige at flytte ind i.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Anika og Morten bor i Aarhus, og det vil de gerne blive ved med. Christian tager parret med på lejlighedsjagt i blandt andet de små hyggelige gader i Aarhus midtby. Stine og Asger står overfor et stort skridt i livet. De drømmer om at skifte Østerbro-lejligheden ud med et hus i Nyborg. Stine har nemlig et stort ønske om at udleve drømmen om at blive blomsterbinder. Og et hus fra 70’erne skal parret i hvert fald ikke have, indtil…
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Så er der rejsegilde hos Hella og det store orangeri. Det skal selvfølgelig fejres med champagne og Bygge-Dennis. Hella tager også på inspirationstur til en økologisk æbleplantage, for hun har besluttet sig for at kaste sig ud i livet som frugtavler. Derfor har hun også allieret sig med Have-Henrik, der lærer hende alt om plantning af frugttræer og -buske. Sammen bygger de også et kastanjehegn, der skal omkredse Hellas voksende køkkenhave. Og så skal der luges til den helt store guldmedalje, så Hellas mand, 'Snit', må trække i arbejdstøjet.Fortløbende episodenummer: 3:6.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Hella Joof har plantet i sin mand, Snits, hoved, at de må eje en udsigtsterrasse! Her skal de om aftenen nyde solnedgangen med en mojito i hånden med friskplukket mynte fra haven. Til at døbe terrassen får Hella fint besøg af skuespilleren og veninden Lotte Andersen. De bliver hurtigt enige om, at det er synd sådan at smadre en hel flaske champagne ud over græsset. Og så må de jo drikke den selv. Også bygningen af det store orangeri begynder at tage form, når Bygge-Dennis og makkeren Bygge-Jesper sætter de store genbrugsvinduer i.Fortløbende episodenummer: 4:6.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Hella Joof springer ud i tilværelsen som vinbonde. Hun besøger derfor Vin-Torben, der viser hende, hvor mange mandetimer det faktisk kræver at holde de vildtvoksende vinstokkene nede, og det overrasker i den grad Helle. Til gengæld er byggeriet af det store orangeri snart færdigt. Derfor tilkalder Hella hjælp i form af Natur-Michael, for han er mester i, hvordan man lægger et gulv af genbrugsmursten. En disciplin, der kræver en god portion logisk sans, må Hella sande. Fortløbende episodenummer: 5:6.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Mona prøver at finde balancen mellem det finurlige og det praktiske. Hun skal til Ringsted, hvor hendes søn bor hos hendes eksmand. Mona ved godt, hvad hun vil have, så boligerne bliver lynhurtigt valgt til og fra, og den ærlighed er lige efter Saras hoved. Isabel og Benjamin vil gerne blive i Herlev, hvor de bor i dag. Så Christian skubber til grænserne, når han tager parret hele vejen med til Smørum, men til gengæld til et hus, som er alt, hvad de kunne drømme om, og beslutningen bliver ikke nem.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
Louise er solomor og drømmer om at flytte tilbage til Lolland, hvor hun kommer fra. For med en søn på bare et år, må hun konstatere, at der er behov for mere hjælp. At være tilbage på Lolland kommer til at betyde mere, end Louise var klar over. Frigg og Anders har nogle helt særlige krav til deres kommende hjem. For Anders har brug for 100 kvm garage og værksted. Men det skal samtidig være en bolig i et villakvarter, tæt på institutioner, for Frigg er gravid og ønsker ikke at bo på landet. Christian får sin sag for, når han skal forsøge at forene de meget forskelligrettede ønsker.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Efter seks uger i hård haveskole hos en række eksperter er Hella langt om længe ved at være udlært som haveejer. Hendes have-mentor Claus Dalby kommer derfor på besøg for at bedømme, om Hella kan bestå. Også orangeriet står endelig færdigt, så den stolte haveejer har inviteret sine venner og hjælpere over til stor fest og et slag hønsebingo, et spil med stolte traditioner fra Jylland. Og så går en barndomsdrøm i opfyldelse for Hella, når Have-Henrik planter et nøddehegn til hende. Fortløbende episodenummer: 6:6.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Hella Joof flyttede fra byen til landet for at forfølge drømmen om det idylliske liv langt fra bilos og køer på vejene. Nu står en ny havesæson for døren, og Hella inviterer derfor indenfor til endnu en omgang 'Hellas have' - med masser af projekter, små tips og god humor. Hella drømmer om at bygge et mobilt gæstehus ud af genbrugsmaterialer. Det skal Bygge-Dennis hjælpe med. Det var ham, der hjalp Hella med at bygge hendes smukke orangeri. Hella får også besøg af en gammel ven, Natur-Michael. Han har lovet at hjælpe med at få samlet et umuligt drivhus, der er ved at drive Hella og hendes mand, Snit, ud i ægteskabelige problemer.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Hellas hund, Darwin, har fået en hundeven, der hedder Birthe. Birthe med th, ligesom Hellas elskede mor, og nu vil Hella bygge et smukt hundehus til sine lodne venner. Huset skal hedde Villa Birthe. Hellas gode ven Klaus Bondam kommer forbi og giver en hånd med at etablere Hellas helt egen kål og kartoffelhave. Og så er der byggemøde om årets store projekt, det mobile gæstehus. Hella har mange ideer, men heldigvis er Bygge-Dennis på sagen, så intet er umuligt.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Karen og Morten har lokket Sara med langt ud på landet, hvor der skal ses på landejendomme. For Karen og Morten drømmer nemlig på sigt om at blive selvforsynende. Og så skal gården også være barndomshjemmet for deres lille datter Velma. Christian har af Yael og Thorbjörn fået fem millioner med på lommen. De drømmer om en fritliggende villa tæt på Gentofte. Den opgave kan Christian ikke løfte, men til gengæld kan han vise parret, hvad der findes af muligheder. Og det bliver noget af en overraskelse for dem.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Haveguruen Claus Dalby kommer på besøg, og Hella er spændt på at vise ham, hvor godt hun har passet på Dalby-roserne. Rosende ord fra hr. Dalby betyder alt. Hella har den smukkeste lille strand. Desværre kan man ikke se stranden for ulækker tang og svanelort. Det skal der gøres noget ved. Og så er Bygge-Dennis ved at komme runde genbrugsvinduer i årets store projekt, nemlig det mobile gæstehus. De ligner smukke store øjne, og Hella er henrykt.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Hellas frugtlund og haver kræver mange liter vand hver uge. Det bekymrer Hella, for brugen af rent drikkevand går imod hendes ønske om bæredygtighed. Det skal der findes en løsning på! Byggeriet på årets store projekt, det mobile gæstehus, skrider hastigt frem. Hella har fået fat i de smukkeste gamle vinduer fra Småland og flotte historiske døre fra Borupsalle. De bliver en fryd for øjet, når de bliver del af det mobile gæstehus.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Sidste år så Hella Joof et himmelspejl for første gang, og siden har hun ikke kunnet få det ud af sit hoved. Nu vil hun have sit helt eget! Have-Henrik hjælper med at lave et flot haveanlæg, der kan omkranse spejlet. Verden ville ikke være den samme, hvis bier forsvandt fra økosystemet. Det ville jo være skrækkeligt, mener Hella. Derfor overvejer hun at blive biavler, men først må hun søge råd hos den erfarne nabo, Bi-Minna. Og det går hurtigt med byggeriet af det mobile gæstehus. Nu skal der sættes vinduer i, så man kan sidde og nyde udsigten i ly for regn og vind.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Gammel kærlighed ruster ikke, og det er begge par denne gang levende beviser på. De har mødt hinanden i en ung alder, og efter nogle år hver for sig er sød musik opstået igen. Men de har endnu ikke fundet melodien, når det kommer til boligmarkedet. Christian skal finde landejendom omkring Ribe til Nanna og Charlie, og Sara bliver på sin hjemmebane, når hun tager med Christina og Jesper på boligjagt i Odense.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
Med muskelsvind og sklerose har Mette brug for hjælpere døgnet rundt. Og det kræver i den grad et helt særligt hus. Hun har ledt uden held i fire år, og nu har hun overdraget stafetten til Sara, der skal forsøge at løfte en noget nær umulig opgave i Horsens. Helena og Christian har elsket at bo i Nyboder, men Christian er færdiguddannet premierløjtnant, og det betyder, at de skal flytte. De tager på Københavnerrundtur med Christian, som viser parret lejligheder på Østerbro, Amager og Frederiksberg.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Hella Joofs have blomstrer og bugner med grøntsager og frugter. Det vil Hella gerne fejre med en takkemiddag for alle sine havevenner. Bygge-Dennis har hjulpet Hella med at bygge en drøm af et mobilt gæstehus. Det er næsten færdigt, men mangler stadig en del funktionelle detaljer, før det kan indvies ved festmiddagen. Så alle må i arbejde, hvis de skal nå i mål!
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
Havedesigner Stig Lauritsen tager til Espergærde, hvor Anette og Martin ikke kan overskue haven til deres nyerhvervede villa. Den er meget stor og præget af stedsegrønne træer og buske, og parret mangler vejledning til at få en harmonisk og rar have frem fra alt det grønne virvar. De indrømmer, at de ikke ved meget om havearbejde, og det gamle haveskur i hjørnet har de helt afskrevet, for det er fyldt med edderkopper og kryb. Men Stig Lauritsen har en plan om at omdanne skuret til et fortællerhus til parrets seks måneder gamle søn, og hans havetegning byder også på fældning af træer, anlæggelse af en dufthave og lidt inspiration fra engelske parker.
08-05 2025, Kl. 00.38: Nyt program
09-05 2025, Kl. 00.49: Nyt program
I Gundsømagle mangler Karin, Michel og deres fire børn plads i haven. Den er kun på 300 kvadratmeter, og familien har mange forskellige ønsker til, hvordan det udendørs pladsproblem klares. Havedesigner Stig Lauritsen løser opgaven ved at dele haven op i mindre afdelinger med et fælles samlingspunkt, en frugthave, ny inspiration i staudebedet og en oval plæne. Han finder idéer i et gammelt håndværk og forbedrer familiens udsigt til den lokale sø. Og så lader Stig Lauritsen sin havetegning inspirere af tre velsmagende stikord: Appelsin, chokolade og banan.