TV 2 skruer ekstra op for underholdningen

Den danske komedie 'Dan Dream' er blandt de 100 film, som lander på SPORT X, som midlertidigt bliver filmkanal med 16 timers daglig underholdning. (Foto: TV 2)

Den danske komedie 'Dan Dream' er blandt de 100 film, som lander på SPORT X, som midlertidigt bliver filmkanal med 16 timers daglig underholdning. (Foto: TV 2)

20. marts 2020;
Af: Ursula Holton, TV 2 Kommunikation

I den kommende tid byder TV 2s kanaler på ekstra meget god underholdning til de mange mennesker og familier, som lige nu går hjemme. TV 2 SPORT X bliver midlertidigt til en filmkanal.

Hjemmearbejde, lukkede skoler og daginstitutioner betyder, at hverdagen pludselig ser helt anderledes ud for rigtig mange mennesker. Derfor skruer flere af TV 2s kanaler ekstra op for familieunderholdning og stærke filmtitler, som forhåbentlig kan få den nye hverdag til at glide lidt nemmere, samtidig med at TV 2 og TV 2 NEWS fortsætter det stærke fokus på nyhedsformidling.

TV 2 SPORT X bliver til filmkanal
TV 2s nye sportskanal SPORT X, som kan ses på TV 2 PLAY og hos en række tv-distributører, bliver midlertidigt en filmkanal med 16 timers daglig underholdning. Mere end 100 titler lander på kanalen, heriblandt store danske komediesucceser, som ’Klovn Forever’, folkekomedie-trilogien ’Alle for én’, ’Alle for to’ og ’Alle for tre’ skrevet af Mick Øgendahl samt og ’Dan Dream’ med Peter Gantzler, Casper Christensen, Frank Hvam og Lars Hjortshøj i hovedrollerne.

- Sportsverdenen ligger lige nu i dvale, og når nu situationen er, som den er, har vi selvfølgelig set ind i hvilket indhold, vi i stedet kan tilbyde vores seerne. På TV 2 SPORT kan vi samle en række flotte og markante danske sportshøjdepunkter, og på TV 2 SPORT X har vi nu fået mulighed for at levere et alternativt tilbud i form af gode film. Forhåbentlig kan dét give mulighed for underholdning og adspredelse hos de mange mennesker, der lige nu går hjemme, fortæller plan- og publiceringschef Mette Rysø Johansen.

Charlize Theron som Lorraine Broughton og Sofia Boutella som Delphine Lasalle i den amerikanske actionthriller 'Atomic Blonde' fra 2017. (Foto: TV 2)

Første film på TV 2 SPORT X er spionthrilleren ’Atomic Blonde’, instrueret af David Leitch og produceret af blandt andet hovedrolleindehaveren Charlize Theron. ’Atomic Blonde’ kan ses i aften, fredag 20. marts, klokken 21.40 på SPORT X.

Oscarperler og comedy 24/7 på TV 2 PLAY
Filmudbuddet på SPORT X supplerer et stærkt filmkatalog på TV 2 PLAY, hvor mere end 20 nye filmtitler netop er landet, heriblandt Oscar-perler som ’Silver Linings Playbook’, ’Dallas Buyers Club’ og ’American Hustle’.

Der er også mulighed for ekstra mange gode grin, når TV 2 PLAY den kommende tid sender comedy døgnet rundt. TV 2 PLAY-kanalen 'Comedy 24/7' sender blandt andet shows med store danske komikere som Christian Fuhlendorff, Anders Matthesen, Linda P, Mick Øgendahl, Jan Gintberg m.fl. Se  'Comedy 24/7' her

Gensyn med 'Badehotellet III' og 'Badehotellet IV'
På TV 2 bliver lørdag aften også mere underholdende. TV 2 fremrykker nemlig genudsendelsen af 'Badehotellet III' og 'Badehotellet IV', så de gode gensyn begynder allerede lørdag 8. marts.

I forsommeren 2019 genudsendte TV 2 de to første sæsoner af 'Badehotellet', og det var en stor succes med både høje seertal og flotte vurderinger.

Underholdning for hele familien
Også TV 2 ZULU og TV 2 CHARLIE supplerer det stærkt øgede nyhedsfokus på TV 2 og TV 2 NEWS med ekstra meget underholdning i disse dage.

De kommende hverdage er TV 2 CHARLIE klar med højt humør og masser af nostalgi, når de originale versioner af filmserierne ’Far til fire’ ’Min søsters børn’ og ’Mig og min lillebror’ ruller over skærmen. Samtidig flytter stribevis af talende dyr, drager, trolde, aliens og monstre ind på TV 2 ZULU, som hver eftermiddag er klar med animationsfilm, blandt andre ’Garfield’, ’Den bestøvlede kat’ ’Sådan træner du din drage’, ’Shrek’ og ’Madagaskar’.

I ’Madagaskar’ lægger Mick Øgendahl dansk stemme til Zebraen Marty, som sammen med løven Alex, giraffen Melman og flodhesten Gloria ender på den eksotiske ø Madagaskar efter at være stukket af fra den zoologiske have i New York. (Foto: TV 2)

Her kan du få et overblik over noget af den underholdning, som lander på TV 2s kanaler i disse dage:

Filmklassikere for hele familien på TV 2 CHARIE

'Far til fire':
Fredag 20. marts: ’Far til fire i sneen’
Mandag 23. marts: ’Far til fire på landet’
Tirsdag 24. marts: ’Far til fire i byen’
Onsdag 25. marts: ’Far til fire og onkel Sofus’
Torsdag 26. marts: ’Far til fire og ulveungerne’
Fredag 27. marts: ’Far til fire på Bornholm’
Lørdag 28. marts: ’Far til fire med fuld musik’

'Min søsters børn':
Mandag 30. marts: 'Min søsters børn'
Tirsdag 31. marts: 'Min søsters børn på bryllupsrejse'
Onsdag 1.april: 'Min søsters børn vælter byen'
Torsdag 2. marts: 'Min søsters børn når de er værst'

'Mig og min lillebror':
Mandag 30. marts: 'Mig og min lillebror'
Tirsdag 31. marts: 'Mig og min lillebror og storsmuglerne'
Onsdag 1.april: 'Mig og min lillebror og bølle'

Animationsfilm for hele familien på TV 2 ZULU
Fredag 20. marts: ’Garfield’ og ‘Free Birds’
Mandag 23. marts: ’Madagascar’og ’Madagascar’ 3 - Efterlyst i hele Europa’
Tirsdag 24. marts: ’Pingvinerne fra Madagascar’  og ’Surfs up’
Onsdag 25. marts: ’Shrek’ og ’Den bestøvlede kat’
Torsdag 26. marts: ’Sådan træner du din drage’ og ’Sådan træner du din drage 2’
Fredag 27. marts: ’Monsters vs. Aliens’ og ’Det regner med frikadeller’

Nye filmtitler på TV 2 PLAY
Blandt de nye filmtitler på TV 2 PLAY er:
‘50/50’, ‘American Hustle’, ‘Blood Father’, ‘Broken City’, ‘The Cabin in the Woods’, ‘Dallas Buyers Club’
‘Expendables 2’, ‘Friends With Kids’, ‘Gamer’, ‘Kvinde på spring’, ‘The Iceman’, ‘Jackie & Ryan’, ‘Killer Jo’, ‘Killing Them Softly’, ‘The Lincoln Lawyer’, ‘Lovelace, Nine’, ‘Out of the Furnace’, ‘Paranoia, Rush’ og ‘Silver Linings Playbook’.

Comedy 24/7 på TV 2 PLAY
Blandt de mange comedyshows på TV 2 PLAY-kanalen 'Comedy 24/7' er:
’Jonatan Spangs bryllup’, ’Ruben Søltoft - Mit hoved’, ’Mit liv som Nikolaj Stokholm’, ’Simon Talbot - Mr. Copenhagen’, ’Anders Matthesen: Vender tilbage’, ’Christian Fuhlendorff - Går over i historien’, ’Linda P... og mig’, ’Gintberg reder verden’,  ’Thomas Hartmanns Jokebox’, ’Mick Øgendahls UNDSKYLD!’

50 film om ugen på TV 2 SPORT X:
Blandt de kommende filmtitler på TV 2 SPORT X er:
’Fantastic Four’, ’Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer’, ’Hitman’, ’Hitman: Agent 47’, ’Alle for 3’, ’Alle for én’, ’Alle for to’, ’Atomic Blonde’, ’Begravet i fortiden’, ’Point Break’, ’Dan Dream’, ’Klovn Forever’ og ’Spider-Man 3’.

Billede {0} af {1}