Sæsonpremiere på "Han, hun og haven"

Ny sæson med trængende haver og dejlige kærlighedshistorier på TV 2 fra 7. april.

Annette Heick er vært, når TV 2 onsdag 7. april har sæsonpremiere på "Han, hun og haven". (Fotos: Koncern / TV 2)


Havesæsonen står for døren, og på TV 2 betyder det sæsonpremiere med programserien "Han, hun og haven" med nye, trængende haver og dejlige kærlighedshistorier.

Annette Heick er atter vært på programserien, der hermed går ind i sin anden sæson. Første sæson i 2009 havde over 700.000 seere i gennemsnit, og sharen blandt de 21-50-årige var på 33 procent, hvilket er usædvanligt højt for programmer i denne genre.

Annette Heick med Katja Vinther, der vil overraske sin kæreste, Michael, med en ny have.

Overlevede
alvorlig sygdom

I sæsonpremieren 7. april er Katja fra Nykø-bing Sjælland hovedper-son. Da hun var 21 år, var hun ved at dø af en alvorlig sygdom, og lægens besked var, at hun kun havde et år mere at leve i.

Det var i denne perio-de, Katja mødte Michael, som forelskede sig i hende og valgte at blive kæreste med hende trods hendes dødsdom.

Nu drømmer Katja om at overraske Michael med en ny have, fordi han turde vælge hende og var med til at redde hendes liv.

Annette Heick med Henrik, der vil takke sin kæreste med en ny have.

Ramt af stress
I udsendelsen 14. april hjælper Annette Heick og gartnerne Henrik fra Falster, som i årevis var Henrik en succesrig salgschef med fuld fart på.

En dag blev han pludse-lig ramt af stress, og nu ønsker han at takke sin kone med en ny have, fordi hun hjalp og støttede ham i en svær tid.