"Skolen" – ét år efter

Kan man med få forandringer skabe markante forbedringer i folkeskolen? Det spørgsmål har TV 2 sat fokus på i to tv-serier, der begge bygger på et eksperiment, hvor eleverne blev undervist på en ny måde og fik forøget deres trivsel. Nu vender vi tilbage for at se, om de resultater, der blev opnået, har haft en varig effekt eller kun var til ære for kameraerne?

TV 2 vender tilbage til "Skolen".

Det hele startede for tre år siden, hvor TV 2s seere lærte eleverne fra skoleeksperimentet ”Plan B” at kende. Ved starten af eksperimentet lå alle ni elever rent fagligt mellem tre og fem klassetrin under deres alder i dansk - og samtidig havde masser af nederlag ødelagt deres selvtillid og tro på fremtiden.

I serien kunne seerne følge eleverne på en tre ugers intensiv læselejr, hvor deres engagerede lærer Per Havgaard underviste dem i dansk efter læringsstilmetoden. Efter de tre uger viste tests, at alle elever var rykket flere klassetrin frem, og mange var kommet på niveau med deres kammerater.

Tirsdag 3. november kan seerne igen møde eleverne i "Skolen - ét år efter" og høre, hvad ”Plan B” har betydet for deres liv og fremtidsplaner.

Blandt børnene var Bjørn fra Stege. Han blev mobbet i skolen og levede med en evig skræk for at blive bedt om at læse op foran klassen. Efter 9. klasse kom Bjørn på efterskole og endte med at få 12 i mundtlig dansk til afgangseksamen.

Seerne kan også møde Jacob fra Fyn, der fortæller, at de tre ugers læselejr har medvirket til, at han nu er i gang med en boglig uddannelse: 

- Det har betydet meget for mit skoleliv. Jeg er blevet bedre til mine ting, jeg har fået lyst til at lave mine lektier og fået lyst til at følge med i timerne og ikke miste håbet. "Plan B" gav mig det store skub til at komme videre, siger Jacob og støttes af sin far, der fortæller, at hans søn er blevet en helt anden dreng efter ”Plan B” - både menneskeligt og bogligt.

For et år siden kunne seerne følge et nyt undervisningseksperiment på TV 2. Denne gang var der ikke kun tale om ni elever, men om en hel folkeskole, Gauerslund Skole ved Vejle. Støttet af ekspert i læringsstile Hans Erik Schmidt omlagde lærere, forældre, skolens ledelse med skoleleder Magnus Te Pas i spidsen - og ikke mindst eleverne - undervisningen til læringsstile og satte fokus på trivsel.

Der kom ny og sundere mad på hylderne i kantinen, og skolegården blev renoveret. Og eksperimentet lykkedes over alt forventning. "Miraklet i Gauerslund", kaldte undervisningsminister Bertel Haarder resultatet, der betød, at Gauerslund Skole rent fagligt på 100 hårde og krævende dage rykkede fra en bundplacering blandt alle danske folkeskoler og ind blandt landets 100 bedste skoler.

- Der har været en bekymring for, hvorvidt resultaterne, der blev skabt i Gauerslund, skyldtes tv’s tilstedeværelse. Men her får vi jo syn for sagen, for nu tester vi, hvordan det ser ud et år efter, kameraerne blev slukket, fortæller Hans Henrik Knoop, lektor og forsker, der har fulgt både "Plan B" og "Skolen – verdensklasse på 100 dage" tæt og testet eleverne før og efter omlægningen af undervisningen. 

Og den nye test er opløftede læsning. Skolens elever har formået at fastholde de store fremskridt, de gjorde i løbet af projektet. De er endda blevet bedre på visse punkter.

- Det samlede billede er, at man faktisk kan løfte en skole ved en fælles indsats, hvor lærere, ledelse, forældre og elever bakker op om en fælles vision, siger Hans Henrik Knoop.

Men også andre end folkeskoler har taget læringsstile til sig. I programmet kan seerne bl.a. møde voksne elever på et 3F-kursus i grundloven for tillidsrepræsentanter. Her undervises nu også efter læringsstilmetoden.

- Det med læringsstile startede sidste efterår, hvor vi så "Skolen - verdensklasse på 100 dage" og tænkte, at det er jo de børn, vi møder som voksne i fagbevægelsen, og som voksne skal de stadigvæk lære noget, fortæller underviserkonsulent Lise Bartram.

På Langeland er man ved at bygge en helt ny skole, der ender med at blive en af landets største, og her har alle lærere været på kursus i læringsstile. Og på Herningsholm Erhvervsskole arbejder elektriker-, automekaniker- og tandklinikassistentelever nu med læringsstile, når de skal lære teori. Resultatet er, at frafaldet af elever på elektrikerlinjen er faldet markant efter introduktionen af den nye måde at undervise på.