"Når tv er bedst"

22. december 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Flere roser til TV 2 NEWS for politisk debat mellem Løkke og Søvndal - denne gang fra Ralf Pittelkow.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) interviewes af Politiken efter duellen mandag 13. december. (Fotos: Anders Helmer / TV 2)


Tv-duellerne mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og SF-formand Villy Søvndal er mødt af roser fra flere lederskribenter og politiske iagttagere. Og nu kommer der også roser fra en af de kommentatorer, som ellers ofte er ude med riven efter tv-stationernes politiske dækning, Ralf Pittelkow.

I Morgenavisen Jyllands-Posten skriver Ralf Pittelkow således:

"Mandag aften fik man også politik i tv, når det er bedst. Tv er jo et fremragende medie for direkte politisk debat, hvis den ellers styres ordentligt.

Lotte Mejlhede har været en mesterlig ordstyrer på de to dueller mellem Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal, som TV 2 NEWS har bragt. Velforberedt og myndig, men uden at fløjte kampen i stykker, som man siger om fodbolddommere. Æren må deles med dem, der har lavet et fint arbejde bag kulisserne."

SF-formand Villy Søvndal efter debatten - sammen med journalist Søren Mortensen, B.T.

"En ægte politisk debat
uden hysterisk gejl"
Ralf Pittelkow slutter sin kommentar således:

"I den første duel om privathospitaler havde de to duellanter skuldrene for højt oppe, og det hele kom til at virke uforløst. Men i mandagens duel om folkeskolen løste de begge op, og det kom der en god diskussion ud af.

En times tv, hvor de fleste væsentlige argumenter kom på bordet, og hvor der samtidig var plads til ping-pong og gnister i en civiliseret form. Min sjæl, hvad vil du mer'?

Hvilken lise. En ægte politisk debat uden hysterisk gejl. Ros til TV 2 NEWS.

---------------------------

Læs også:

"Flere tematiserede politiske debatter, tak"

Stor interesse for politisk duel

Søvndal og Løkke mødes til endnu en duel

Politisk duel om sundhed passer perfekt til TV 2 NEWS

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}