Ny reportageserie på TV 2

"Vores første barn" viser, hvordan kærligheden til vores børn ud-vikler og beriger os som mennesker, men også hvordan parforholdet møder sin største udfordring, når man bliver forældre. Serien følger fra tirsdag 1. juli kl. 20 fire par gennem 10 programmer.

Roy og Kathrine fra Odense siger farvel til deres uforpligtigende ungdomsliv, når de får deres første barn.

Ingen ved, hvordan det er at være foræl-dre, før man selv står midt i det. Ifølge både statistikken og eksperterne er de første år, efter man er blevet forældre for første gang, den periode, der belaster forholdet mest.

Udfordringerne for parforholdene kommer fra alle sider. Men forældrene har én ting til fælles - nemlig den ubegrænsede kær-lighed til deres første barn, som skal bringe dem igennem de store udfordringer.

I reportageserien "Vores første barn" bliver Maria og Mo fra Hellerup nord for København sat på lidt af en prøve. Sam-tidig med, at parret skal være foræl-dre for første gang, springer de ud som selvstændige og realiserer drømmen om at drive deres egen isbutik. Maria og Mo har satset alt, hvad de har, og nu skal parforholdet stå sin destance.

Roy og Kathrine fra Odense siger farvel til deres uforpligtigende ungdomsliv, når de får deres første barn. Tilværelsen med fester, gang i den og øller skal skiftes ud med hygge, bleskift og ammepuder. De to unge møder hurtigt de nye realiteter, der sender Roy ud i en krise, og Kathrine, der før var lidt af en drengepige, ud i en helt ny verden.

Tina og Thomas fra Borum/Sabro ved Århus står over for en stor udfordring, når Tina skal sige farvel til barselsorloven og tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig er deres parforhold under pres, fordi de har svært ved at finde tid til hinanden.

Lissa og Thomas fra Køge er forældre til Lukas på seks måneder, som har dobbelt læbegane-spalte. Han står over for flere store operationer, der tvinger parret til at stå sammen, når det er sværest.

Følg de fire par i "Vores første barn" fra 1. juli kl. 20.