Harrys succes synes ustoppelig

24. april 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

DSBs reklameunivers med Harry og Bahnsen vandt i marts reklameprisen ”Den Glade Seer” for 44. gang. Samtidig garanterer DSB, at den lilla dukke med det uregerlige røde hår er reklameaktuel i mindst to år endnu.

Harry og Bahnsen sikrer endnu en reklamesejr til DSB i "Den Glade Seer".

Nummer et, tre og fem i liking-kategorien, num-mer et, to og tre på branding-hitlisten, num-mer et og tre i forhold til købsinteresse og num-mer tre på kreativitets-listen. Sådan placerer DSB-reklamerne med Harry og Bahnsen sig i de fire kategorier i reklameprisen "Den Glade Seer" for marts.

Dermed understreger DSB’s reklameunivers den helt unikke position, de har haft på det danske reklamemarked siden maj 2000, hvor den første af foreløbig 80 Harry og Bahnsen-reklamer blev vist.

I marts var det reklamen, hvor Harry køber morgenbrød og kaffe hos Solvej, som han efterfølgende spiser i toget, hvor han møder Bahnsen. Ham har Harry dog ikke tid til at smalltalke med, da han skal tilbage og hente sin bil, så han kan komme på arbejde.

Og DSB-reklamerne kan vinde mange "Den Glade Seer"-priser fremover. Intet tyder på, at danskerne er trætte er Søren Pilmark, Harry og Solvej, og DSB’s koncernmarketingchef tør da også godt love mindst to år mere med Harry og Bahnsen.

- Vi er holdt op med at forudsige, hvornår vi stopper med Harry. Men da vi altid arbejder med rullende to år i planlægningen af vores markedsføring, så bliver det i hvert tilfælde ikke før sommeren 2010, siger Morten Bo Berthelsen til Dagbladet Børsen.

Man kan se "Den Glade Seer"-hitlisterne her.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}