Folkeskolen til debat i "Dags Dato"

19. oktober 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Vil vi en dag opleve, at folkeskolen ikke bare er den dyreste, men også den bedste i verden, spørger programmet.

Poul Erik Skammelsen er vært i to udgaver af "Dags Dato", der går tæt på folkeskolen og programserien "Skolen". (Fotomontage)

Torsdag 23. oktober af-sløres det i programmet "Skolen - verdensklasse på 100 dage", hvordan det er gået for Gauers-lund Skole, som med nye læringsmetoder har forsøgt at forbedre ele-vernes kundskaber. Og i samme uge sætter "Dags Dato" både pro-grammet "Skolen" og den danske folkeskole til debat.

Programmet onsdag 22. oktober "Dags Dato: Skammelsen på Skolen" er en reportage fra Gauerslund Skole, hvor lærere og elever i 100 dage har arbejdet med forskellige læringsstile for at få både undervisningsmetoder og elevernes færdigheder om i verdenseliten.

TV 2 har fulgt forløbet tæt i "Skolen - verdensklasse på 100 dage", og Poul Erik Skammelsen er taget til Gauerslund for at finde ud af, hvordan det så er gået. Hvordan har lærerne og eleverne mærket forandringerne i forløbet? Og hvordan ser virkeligheden ud, når tv-kameraerne er slukket, og det atter bliver hverdag? Holder de gode intentioner, eller tager de gamle vaner over igen?

Dagen efter sendes sidste afsnit af "Skolen" klokken 21.25, og samme aften klokken 23.05 er der "Dags Dato: Debat om Skolen" på TV 2. Debatten tager udgangspunkt i, at den danske folkeskole er en af verdens dyreste - men langt fra den bedste. Hver femte elev forlader skolen uden at have lært det, vedkommende skulle og burde have lært.

Poul Erik Skammelsen inviterer i programmet undervisningsminister Bertel Haarder, elever, lærere og forældre fra Gauerslund Skole samt en række pædagogiske eksperter til debat om fremtidens undervisningsformer i folkeskolen. Vil vi en dag opleve, at folkeskolen ikke bare er den dyreste, men også den bedste i verden?

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}