Flere publikumspriser på vej til værter og programmer

'X Factor'-vært Sofie Linde er blandt de nominerede til TV-Guld i kategorien årets kvindelige underholdningsvært. De øvrige nominerede i denne kategori er TV 2-værterne Puk Elgård, Sarah Grünewald og Lene Beier samt DR-værten Mette Bluhme Rieck. (Foto: Lasse Lagoni / TV 2)

'X Factor'-vært Sofie Linde er blandt de nominerede til TV-Guld i kategorien årets kvindelige underholdningsvært. De øvrige nominerede i denne kategori er TV 2-værterne Puk Elgård, Sarah Grünewald og Lene Beier samt DR-værten Mette Bluhme Rieck. (Foto: Lasse Lagoni / TV 2)

04. februar 2020;
Af: Michael Hansen, TV 2 Kommunikation

29 af de 43 nominerede er fra TV 2, når TV-Guld-priserne uddeles fredag 28. februar. De nominerede og vindende værter og tv-programmer er valgt af seerne.

Når Billed-Bladet fredag 28. februar uddeler TV-Guld-priser på Hotel d’Angleterre i København, er der tale om endnu en række priser fra de danske tv-seere til de mest populære tv-værter og programmer.

Priserne uddeles i otte kategorier, hvor de nominerede og vinderen er fundet af Billed-Bladets læsere, samt i kategorien årets dokumentar, hvor vinderen findes af en jury.

TV 2-værter og TV 2-programmer står for 29 af de 43 nomineringer til de mange TV-Guld-priser.

TV 2-nomineringerne er helt overvejende tilfaldet TV 2, mens også TV 2 NEWS-værterne Janni Pedersen og Miriam Zesler. Blandt de mandlige underholdningsværter er Mikkel Kryger nomineret, og han kunne i 2019 opleves som vært på både TV 2 og TV 2 ZULU.

DR-kanalerne har fået 11 nomineringer – primært til DR1 samt til DR K-programmet ’Prins Joachim fortæller’. TV3-kanalerne har i alt tre nomineringer – to til TV3 SPORT og én til TV3.

Blandt fiktionsserier, som jævnligt har været vindere ved prisuddelingen, er alene TV 2-serier nomineret. Det drejer sig om serierne ’Badehotellet’, ’DNA’ og ’Tinka og Kongespillet’.

TV 2s familiejulekalender i 2019, 'Tinka og Kongespillet', er blandt de tre fiktionsserier fra 2019, som er nomineret til TV-Guld. Alle de tre nominerede serier er fra TV 2. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

Tre fiktionsserier med i kampen om TV-Guld
Blandt fiktionsserier, som jævnligt har været vindere ved prisuddelingen, er alene TV 2-serier nomineret. Det drejer sig om serierne ’Badehotellet’, ’DNA’ og ’Tinka og Kongespillet’.

På forhånd står det klart, at TV 2 kommer til at vinde TV-Guld i kategorien årets kvindelige nyhedsvært, hvor alle fem nominerede er fra TV 2 og TV 2 NEWS. De fem nominerede i denne kategori er Janni Pedersen, Ditte Haue, Miriam Zesler, Cecilie Beck og Karin Cruz Forsstrøm.

Herunder kan du se de nominerede (opført i vilkårlig rækkefølge) i alle de kategorier.

Årets kvindelige nyhedsvært
Janni Pedersen, TV 2 NEWS og TV 2
Ditte Haue, TV 2
Miriam Zesler, TV 2 NEWS
Cecilie Beck, TV 2
Karin Cruz Forsstrøm, TV 2
 
Årets mandlige nyhedsvært
Erkan Özden, DR1
Mikael Kamber, TV 2
Kåre Quist, DR1
Lasse Sjørslev, TV 2
Johannes Langkilde, DR1
 
Årets kvindelige sportsvært
Stine Bjerre Mortensen, TV 2
Josefine Høgh, DR1
Rikke Møller Pedersen, TV 2
Camilla Martin, TV3 SPORT
Tina Müller, DR1
 
Årets mandlige sportsvært
Christian Müller Bækgaard, TV 2
Thomas Kristensen, TV 2
Morten Ankerdal, TV 2
Rasmus Staghøj, TV 2
Mads Laudrup, TV3 SPORT
 
Årets kvindelige underholdningsvært
Puk Elgård, TV 2
Sofie Linde, TV 2
Sarah Grünewald, TV 2
Lene Beier, TV 2
Mette Bluhme Rieck, DR1
 
Årets mandlige underholdningsvært
Joakim Ingversen, DR1
Mikkel Kryger, TV 2 og TV 2 ZULU (og aktuel på TV 2 CHARLIE)
Mikkel Beha Erichsen, TV 2
Peter Ingemann, TV 2
Rasmus Brohave, TV 2

De seneste års vinder af TV-Guld i kategorien årets program er TV 2-serien 'Badehotellet', som også er nomineret denne gang. Billedet er fra den igangværende syvende sæson, hvor Molly (Bodil Jørgensen) og Philip (Sigurd Holmen Le Dous) her ses i køkkenet. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Årets tv-program
Badehotellet, TV 2
Kurs mod nord, TV 2
Tinka og Kongespillet, TV 2
Familien fra Bryggen, TV3
Stormester, TV 2

Årets nye tv-program
Prins Joachim fortæller, DR K
Frederik IX, DR1
DNA, TV 2
Ingemann og Vestkysten, TV 2
Helt sort, TV 2

Årets dokumentar
En stille forsvinden, DR1
Skøn, skæv og 98, DR1
Jeg er stammer, TV 2

Billede {0} af {1}