Kære Berlingske,

Vi deler de fælles publicistiske idealer og samme vigtige samfundsopgave. Men lige nu står vi på hver sin side af forpligtelsen til at bringe korrekt information til borgerne.

I et tredje medie, Politiken, kan man læse overskriften, at vi to - store danske medier - er endt i et slagsmål. Det er sørgeligt. Intet mindre. Ikke mindst for de TV 2-journalister, der bliver beskyldt for noget, der ganske enkelt ikke passer.

Baggrunden er, at I torsdag d. 10. april offentliggjorde en forside med overskriften ”TV 2 tilskyndede muldvarp til at hacke revisors kundekartotek”.

En påstand og præmis, som TV 2 har afvist, fordi det er baseret på forkerte oplysninger.

Kompliceret forhold – mildt sagt

Vi har, siden vi traf beslutningen om at publicere ’Den sorte svane’, været smerteligt bevidste om, at vores forhold til vores muldvarp Amira Smajic er kompliceret. Det tror jeg, ingen kan være i tvivl om.

Vi har også været klar over, at efterspillet ville være fyldt med falsummer, fordrejninger og forkerte oplysninger, der blev delt med andre medier og endda domstolene forud for publicering.

Det har vi selv dokumenteret. Vi kunne også læse i vores fagblad Journalisten, at Berlingske selv har været i besiddelse af en forfalsket e-mail fra Amira Smajic, sendt til jer mens hendes forbudssager mod TV 2 verserede. Jeres graverchef vil ikke gå ind i, hvorfor I ikke har omtalt den opdigtede mail. Han vil heller ikke svare på, hvordan den opdigtede mail har spillet ind i jeres overvejelser om de senere historier i Berlingske.

Amira Smajic førte sag mod TV 2 ved først Københavns Byret og siden Østre Landsret, og i begge tilfælde fik hun ikke medhold. I har kendskab til oplysninger fra lukkede retsmøder, er i besiddelse af dokumenter fra retssagen og I ved om nogen, at Amira Smajic med stor sandsynlighed har et motiv for at skade TV 2.

Ikke stærkt udgangspunkt for sandfærdig fremstilling

Trods det udkommer I med en opsigtsvækkende historie om en korrespondance, hvor I skriver, at Amira Smajic ikke ønsker at udtale sig om sagen. TV 2 har meddelt, at historiens grundpræmis ikke er korrekt. Der er kun to parter, som kan kaste lys over det fulde hændelsesforløb. Ikke det bedste udgangspunkt for en sandfærdig fremstilling.

I ledsager den forkerte historie med navne på personer, der måske/måske ikke har indgået i TV 2s research. TV 2 har ikke publiceret indhold, hvor de navngivne personer indgår. Det er kun Berlingske, som kan stå til ansvar for at sætte disse konkrete personer i forbindelse med bedrageridømte Johnny Hast Hansens virksomhed.

Omvendt bevisbyrde

I på Berlingske siger i stedet til TV 2, at vi da bare kan stille op og fortælle, hvad en rigtige historie så er.

Det er frustrerende, når kritiserede parter stikker hovedet i busken. Det kan de fleste journalister nikke genkendende til. Men journalister og medier må aldrig overlade ansvaret for at publicere korrekte meddelelser til den angrebne part.

Det er mediernes eget ansvar. Det er mediet, der har bevisbyrden. Derfor er det bekymrende, når et felt af dygtige chefredaktører i Presselogen på vores egen kanal bliver enige om, at det er op til TV 2 at opklare, hvad historien er. Sådan bedriver man ikke journalistik.

Den konsekvente linje

TV 2 har valgt den konsekvente linje ikke at forholde sig til oplysninger, som ikke er korrekte. Dem har der, i forbindelse med Amira Smajic, været flere af. Hun er dømt for dokumentfalsk.

TV 2 har beredvilligt stillet op til kritik af metode, dramaturgi, publicering mod muldvarpens samtykke og alt derimellem - og vi har selv været åbne og ærlige om de store dilemmaer og svære redaktionelle valg, vi har truffet i tilblivelsen af ’Den sorte svane’.

Men vi trækker en streg i sandet, når det gælder den byge af forkert information, som flittigt deles med danske medier. I ved det, vi ved det. Det strømmer ind. Vi, der også selv gerne vil have kritiserede parter i tale, får kritik for den linje. Det skal vi tåle, og det gør vi.

Hvorfor fortæller vi ikke bare, hvad den rigtige historie er?

Vi åbner ikke det lukkede redaktionelle rum, når forkerte oplysninger tilgår medierne og skal modbevises. Skal vi lægge råbånd frem som dokumentation for alle de påstande, der kommer? Skal vi dele det, der sker i det redaktionelle rum, hvis vi kan stå på mål for vores metode og journalistik? Der mener jeg, at det klare svar er nej. Det synes jeg er et solidt journalistisk og publicistisk ståsted.

Skiftende påstande i forelæggelserne

En af eksperterne i jeres forkerte artikel mener, at der ”muligvis er tale om danmarkshistoriens største medieskandale”.

Det mente en anden ekspert også i november 2024*, da I forelagde en artikel for TV 2 (der ikke blev publiceret), hvor hovedpåstanden var, at Berlingske altså kunne dokumentere et omfattende datatyveri ledsaget af detaljerede beskrivelser af, hvor og hvordan det var foregået. I forelæggelsen udtaler en ekspert, at ”det her faktisk er værre end Se og Hør-sagen”.  TV 2 afviste også dengang at udtale sig om sagen, fordi oplysningerne ikke var korrekte.

I den publicerede artikel fastholder eksperterne deres udsagn, men nu kan Berlingske ikke afdække, om ”den hemmelige aktion lykkedes”.

Hvad er der dog sket på Berlingske i den mellemliggende periode? Er dokumentationen forsvundet, eller har Amira Smajic ændret sin forklaring?

Der er mange spørgsmål, I på Berlingske bør stille jer selv. Fx: Hvorfor skulle TV 2 tilskynde Amira Smajic til ulovligt at hente materiale, som TV 2 allerede var i besiddelse af?

Lad os huske formålet med ’Den sorte svane’

Formålet med det redaktionelle arbejde op til og omkring ’Den sorte svane’ har været at dokumentere særdeles samfundsvæsentlig kriminalitet og samspillet mellem over- og underdanmark. Det har været hele præmissen for samarbejdet med Amira Smajic, og den væsentlighed er årsagen til, at vi overhovedet kunne sende programmerne. Landsretten fandt, at ”udsendelsernes tema må anses for at være af meget væsentlig samfundsmæssig interesse”. Det er klar tale fra de udenforstående dommere.

De undersøgende journalistiske metoder går til grænsen, det er vi bevidste om. Det er en del af arbejdet med den undersøgende journalistik.

TV 2 har aldrig tilskyndet Amira Smajic til at tilgå noget klientdrev eller kundekartotek, som Berlingske skriver, og jeg står bag journalisterne og den journalistiske metode i ’Den sorte svane’.

Vi fortæller selv historien

Det kan efterhånden være svært for den almindelige dansker at overskue efterspillet af ’Den sorte svane’.

Vi har fortalt, at Smajic har stjålet materiale fra TV 2. Den historie kommer frem. Den fortæller vi selv.

Som I også har vidst i mange måneder, arbejder vi redaktionelt videre med ’Den sorte svane’, så brikkerne til efterspillet kan lægges.

Ulla Pors, Nyhedsdirektør TV 2

*Rettet fra ”han” til ”en anden ekspert” og efterfølgende præciseret efter henvendelse fra Berlingske.