Nyhedsdirektør Ulla Pors forklarer de presseetiske valg i 'Den sorte svane', og hvorfor det er nødvendigt, at serien udkommer.

Sjældent i TV 2s historie har vi måttet tage så mange svære og usædvanlige beslutninger, som vi har gjort i forbindelse med dokumentarserien ’Den sorte svane’. Mange af beslutningerne er kontroversielle, for der har aldrig været lavet journalistik fra det kriminelle miljø på denne her måde før.

’Den sorte svane’ er en dokumentarserie med afsløringer og samfundsvæsentlighed i en helt særlig klasse, og vi har et højere formål ved at bringe historien og bruge de metoder, der er nødvendige for at få den frem i lyset.

By- og Landsretten: Dokumentarserien har meget væsentlig samfundsinteresse

Denne dokumentarserie viser, hvordan kriminelle systematisk arbejder sammen med veletablerede og respekterede personer i toppen af samfundet om at planlægge og udføre grov kriminalitet. Vi ved alle, at kriminelle er, ja, kriminelle, men her ser vi altså, at også ”pæne mennesker” på pæne kontorer med fine uddannelser, endog jurister, arbejder sammen med de kriminelle. Bryder loven og gør det muligt for de kriminelle at snyde alle os andre, for eksempel at vaske sorte penge hvide.

Serien rummer særdeles væsentlige oplysninger, som befolkningen har krav på at kende til. Når TV 2 er vidende om og kan dokumentere kriminelle aktiviteter og planer om kriminalitet med så stor væsentlighed for samfundet, har vi et ansvar for, at befolkningen får kendskab til det. Vi har både By- og Landsrettens ord for, at serien har endog meget væsentlig samfundsmæssig interesse.

Læs Domstolens pressemeddelelse her.

Vi udkommer på trods af Amira Smajics ønske

Den mest centrale person i vores dokumentarserie er muldvarpen Amira Smajic. Hun kom selv til os for flere år siden med projektet, fordi hun ønskede, at hele Danmark skulle kende til det kriminelle samarbejde imellem Over- og Underdanmark. Hun har modigt udført sin opgave med at dokumentere de ulovligheder, som personerne i dokumentarserien planlægger og udfører. Og hun har hele tiden været bevidst om den sikkerhedsrisiko, som hendes valg indebærer. Hun kender farerne bedre end nogen.

Desværre er Amira Smajic endt med at modsætte sig, at dokumentarserien skal udkomme. Det er sket, efter at redaktionen blev opmærksom på, at hun imod alle aftaler stadig tilsyneladende var involveret i kriminalitet, mens hun arbejdede for os. Da redaktionen ville konfrontere hende med det, gik hun fra at være en medspiller i projektet til at blive en modspiller.

Amira Smajic har forsøgt at få projektet stoppet ad rettens vej. Først i Københavns Byret og senere i Østre Landsret. Begge gange har dommerne afvist hendes krav. Begge gange har det været med henvisning til, at der her er tale om indhold, der har stor væsentlighed for det danske samfund. Begge gange er der også lagt vægt på, at Amira Smajics selv har taget initiativ til projektet, at hun hele vejen har bekræftet sit samtykke om at deltage, og at hun har været bevidst om konsekvenserne af det samtykke, der er givet.

Sikkerhed og inddragelse af politiet

Det har fra begyndelsen af dokumentarprojektet været klart, at Amira Smajics sikkerhed kunne blive bragt i fare, når hun på denne måde modigt har valgt at være whistleblower mod det kriminelle miljø, som hun har unikt kendskab til. Derfor har hendes sikkerhed også været helt afgørende for både hende og TV 2.

Af sikkerhedshensyn kan vi ikke komme ind på detaljerne, men vi har involveret både private sikkerhedsfirmaer og politiet. Normalt inddrager vi ikke politiet i vores journalistiske arbejde, da vi ikke er sat i verden for at gøre deres arbejde. Men i dette projekt har vi gjort en undtagelse, fordi sikkerheden i forbindelse med disse kriminelle miljøer er så afgørende. Derfor har vi ekstraordinært været i dialog med politiet, før programmerne var færdige, og før de er udkommet.

Muldvarp

I de skjulte optagelser fra 'Den sorte svane' ser vi en lang række personer begå lovovertrædelser, men spørgsmålet kan melde sig, om ikke det er TV 2s egen muldvarp, der får dem til det? Altså, at hun udfører det, man kalder agent provocateur.

TV 2 har fra start været meget eksplicit på, at hun ikke selv måtte tage del i ulovligheder, og at hun ikke måtte tage initiativ til dem. Hun skulle i begyndelsen kontakte personer, som hun tidligere havde lavet noget lignende med, og personerne skulle i det hele taget af egen fri vilje opsøge hendes hjælp.

Men som udsendelserne viser, er der tale om en gråzone. Det er vores både juridiske og journalistiske vurdering, at vi dokumenterer kriminalitet, der ikke kan dokumenteres på anden vis.

Det er personerne på kontoret, der fortæller om kriminalitet, de tidligere har begået eller om deres planer om at udføre kriminelle handlinger. Motivet er alene at skaffe journalistisk dokumentation om meget væsentlige samfundsforhold uden personlig vinding, og Amira Smajics fungerer som muldvarp i en journalistisk funktion som en del af redaktionen. Amira Smajic har også fået betaling undervejs. Hun er blevet aflønnet med 30.000 kr. om måneden, da hun ikke havde mulighed for at passe et andet arbejde under projektet.

Det er vores opfattelse, at Amira Smajics handlinger vil blive vurderet i det lys. Hun fortjener stor anerkendelse for at stille sig til rådighed for, at offentligheden kan få indblik i forhold, som ellers er umulige at få frem.

Kan man stole på en kriminel kilde?

Hvordan kan I finde på at lave et projekt som det her med en kvinde, som selv fortæller, at hun tidligere har været med til at lave netop denne form for kriminalitet? Det er jo et oplagt spørgsmål, som vi medier altid får, når vi laver journalistik fra kriminelle miljøer. Svaret er, at det ville ikke kunne lade sig gøre at lave den form for journalistik ellers. Derfor vælger vi at oprette et kontor og bruge Amira Smajic som muldvarp i stedet for kilde, så det netop ikke bliver hende, der fortæller om kriminalitet, men lader den udspille sig på kameraet foran os og seerne.

Vores aftale med Amira Smajic var, at hun ønskede at lægge sin kriminelle fortid bag sig ved at stå frem. Og naturligvis måtte hun ikke lave kriminalitet undervejs under optagelserne.

Som nævnt viser det sig, at hun øjensynligt ikke har kunnet forlade sin kriminelle fortid. Det er en del af historien, og det viser vi også. Østre Landsret pointerer netop i sin kendelse, at ”TV 2 har en væsentlig anerkendelsesværdig interesse i og tillige må anses for journalistisk forpligtet til at belyse den betydelige tvivl, der efter de oplysninger, TV 2 er kommet i besiddelse af, er opstået om Amira Smajics ageren under optagelserne, herunder om Amira Smajic har respekteret det aftalte om, at hun under optagelsesforløbet skulle holde sig på den ”rigtige side af loven”.

Vi er forpligtede til at vise serien

Med de kontroversielle og svære beslutninger og udviklinger i betragtning skulle vi så have opgivet programmerne og pakket afsløringerne væk?

Her er vores klare svar nej. Det er for væsentligt og vigtigt. Men vi fortæller om det hele. Altså også om hvordan vi selv formentlig er blevet ført bag lyset undervejs.

Vi mener, at vi er forpligtede til at vise Danmark, hvor forholdsvist let det er for hærdede kriminelle at udnytte vores samfundsstrukturer, vores systemer og vores tillid til hinanden til at begå grov kriminalitet. Og hvordan nogle af samfundets respekterede og veletablerede personer beredvilligt medvirker til det. Vi mener, at ’Den sorte svane’ viser en større samfundsmæssig udfordring, der rammer alle os, der lever op til loven og betaler til fællesskabet. Og vi mener, at det er vores pligt at bringe denne viden videre, når nu vi er kommet i besiddelse af den.

Det er derfor, vi er her.