TV 2 NEWS opruster med to nye værter

Nadia Filt og Andrea Dragsdahl er nye værter på TV 2 NEWS fra november. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

Nadia Filt og Andrea Dragsdahl er nye værter på TV 2 NEWS fra november. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

11-10-2022
Af: TV 2 Kommunikation

Nadia Filt og Andrea Dragsdahl er nye værter på TV 2 NEWS. De skal styrke dækningen af dansk og international politik samt inflation og økonomi.

Til november kan seerne på TV 2 NEWS se frem til at være i godt og kompetent selskab med to nye studieværter, der har stor viden om økonomi, internationale forhold og dansk politik.

Nadia Filt, 35 år, er en dygtig journalist og erfaren vært. Hun har tidligere været vært på TV 2 Sporten og TV 2 Lorry – og kommer senest fra en stilling som presserådgiver i Finansministeriet, hvor hun har beskæftiget sig med økonomi og klima.

Andrea Dragsdahl, 27 år, er et af de største unge journalistiske talenter. Hun kommer fra P1-programmet ’Ring til regeringen’, hvor ministre og partiledere interviewes med udgangspunkt i danskernes spørgsmål. Hun har også været vært på P1 Debat og har tidligere været journalist på Detektor og dækket dansk politik for Zetland, Information og Ræson.

- Nadia Filt og Andrea Dragsdahl er fremragende journalister, fordi de har stor viden og er nysgerrige på en verden i krise og opbrud. De gør en forskel med deres journalistik, fordi de insisterer på at flytte hver historie med skarpe, oplysende og kritiske spørgsmål, siger chefredaktør på TV 2 NEWS, Anne Mette Svane.

Nadia Filt er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har en Master i kommunikation fra RUC. Hun begyndte sin karriere som vært på TV 2 Sporten og tog efterfølgende springet til TV 2 Lorry. Her fik hun stor erfaring med valg til Folketinget, kommuner og regioner. For to år siden blev hun presserådgiver i Finansministeriet, hvor hun har arbejdet med finanslov, økonomiaftaler med kommuner og regioner, klimaaftaler, grøn skattereform og EU’s genopretningsplan.

Andrea Dragsdahl er uddannet i journalistik og internationale udviklingsstudier fra RUC og har læst et semester i økonomi og internationale relationer i Kina. Hun har især arbejdet med kritiske interviews, større undersøgende historier og formidling af komplekst ind- og udlandsstof.

Seneste nyt

Tema Still 1920X1080
31. januar 2023

TV 2 og TV 2 NEWS sender live fra Ritt Bjerregaards begravelse

TV 2 og TV 2 NEWS sender live fra Ritt Bjerregaards begravelse
VALDE KEYART FINAL Ny (1)
30. januar 2023

Danskerne elsker familiejulekalendere - nu er TV 2 klar med et helt nyt eventyr

Danskerne elsker familiejulekalendere - nu er TV 2 klar med et helt nyt eventyr
DSO1 Ritt Bjerregaard Fotokredit Klaus Vedfelt(Bred)
26. januar 2023

Ritt Bjerregaard medvirker i 'Det sidste ord'

Ritt Bjerregaard medvirker i 'Det sidste ord'

Billede {0} af {1}