Efter 14 gode år takker TV 2 af for det traditionsrige 'ZULU Comedy Galla'

31-10-2022
Af: TV 2 Kommunikation

Der har været komik og satire på scenen til 'ZULU Comedy Galla' i 14 år, men nu er det blevet tid til at sige farvel til det legendariske gallashow, som har været en fast tradition i mange år. TV 2 har besluttet, at der ikke længere sendes 'ZULU Comedy Galla' på TV 2 ZULU:

- 'ZULU Comedy Galla' har været en stor succes igennem tiden. Nu er vi et sted, hvor vi skal noget nyt. Vi skal som alle andre i streamingbranchen også blive ved med at forny os, udvikle nye formater og indhold, og det kræver, at vi indimellem skal give slip på noget, der har været godt, siger Dorthe Thirstrup, indholdschef for TV 2, og fortsætter:

- ZULU blev i sin tid født som en kanal, der skulle udfordre det etablerede, og hvor man skulle kunne gøre grin med det meste. Comedyen fandt derfor sit naturlige hjem på ZULU, og gallaen har igennem mange år været en forrygende tradition på kanalen. Verden flytter sig – og det må ZULU også gøre. Derfor vil ZULU ikke længere kun have fokus på det gode grin, men brede sig ud over flere genrer, og vi er lige nu i gang med en større transformation, som man kommer til at kunne se i både indhold og tone, siger Dorthe Thirstrup.

Hos TV 2 har underholdning en helt central plads på indholdssiden, og her har det altid været vigtigt at lukke lyset ind og skabe rum for komik og grin. Det vil TV 2 også gøre i fremtiden, for selvom 'ZULU Comedy Galla' stopper, så er det langt fra slut med komik hos TV 2, hvor der arbejdes benhårdt på at lave indhold til de yngre voksne med masser af komik, comedy og underholdningsshows i fremtiden.

- 'ZULU Comedy Galla' har igennem tiden budt på stærke, sjove, grænseoverskridende og vigtige begivenheder, som vil huskes og mindes. Og her har vi haft nogle fantastiske samarbejdspartnere igennem tiden, som vi takker for et stærkt og godt samarbejde, siger Dorthe Thirstrup.

Seneste nyt

Året Der Gak 2022 6215
30. november 2022

Søs & Kirsten hyldet ved 'Året der gak 2022'

Søs & Kirsten hyldet ved 'Året der gak 2022'
DSC9057
28. november 2022

Nævn: TV 2 opfylder sine public service-forpligtelser

Nævn: TV 2 opfylder sine public service-forpligtelser
Framegrab 1
21. november 2022

TV 2 hypnotiserer fodboldfans tilbage til 1992

TV 2 hypnotiserer fodboldfans tilbage til 1992

Billede {0} af {1}