Paramount+ bliver til SkyShowtime på TV 2 PLAY

SkyShowtime, der erstatter Paramount+ på TV 2 PLAY, samler nogle af verdens bedste filmstudier og serieskabere. (Foto: SkyShowtime)

SkyShowtime, der erstatter Paramount+ på TV 2 PLAY, samler nogle af verdens bedste filmstudier og serieskabere. (Foto: SkyShowtime)

05. september 2022;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 PLAYs abonnenter kan se frem til endnu flere stærke spillefilm, ikoniske animationsfilm og store fiktionsserier, når Paramount+ bliver til SkyShowtime fra 20. september.

Det nye SkyShowtime, som Comcast, der ejer NBC Universal og Sky, og Paramount Global står bag, lanceres i Danmark 20. september 2022. I den forbindelse erstatter SkyShowtime Paramount+, og det gælder også på TV 2 PLAY, hvor Paramount+ har været tilgængelig som et tilkøbsprodukt siden 1. juli 2021.

SkyShowtime samler nogle af verdens bedste filmstudier og serieskabere fra Nickelodeon, Paramount Pictures, Paramount+, SHOWTIME®, Universal Pictures, Dreamworks, Sky Studios og Peacock. SkyShowtime bliver dermed både det nye hjem for mange af Paramount+-favoritterne og meget mere ud over det – blandt andet nye og eksklusive film og serier fra Universal Pictures, Sky og NBCUniversal, der ikke tidligere har været en del af Paramount+.

- Ud over vores store udbud af dansk fiktion får vi nu også endnu mere international kvalitetsfiktion på hylderne. Det betyder, at vi samlet set kan tilbyde et af de mest attraktive fiktionskataloger på markedet. På TV 2 PLAY skal der være noget til alle, og danskerne har taget rigtig godt imod Paramount+ på PLAY. Vi kan se, at kombinationen af det stærke lokale indhold og de store internationale film og serier er noget, som vores brugere er vilde med, og derfor er vi rigtig glade for at få SkyShowtime med i vores indholdstilbud på PLAY, siger TV 2s indholdsdirektør, Lotte Lindegaard.

Store film- og seriepremierer

Indholdet fra SkyShowtime vil kunne tilgås som et tilkøbsprodukt på TV 2 PLAY, ligesom det har været tilfældet med Paramount+. Der vil løbende blive tilføjet nye og eksklusive film og serier til SkyShowtime på TV 2 PLAY, og brugerne kan se frem til store biografhit, som vil være tilgængelige på TV 2 PLAY umiddelbart efter, at filmene har været vist i landets biografer.

Inden for den nærmeste fremtid venter store film som ’Top Gun: Maverick’, ’Jurassic World Dominion’, ’Minions: The Rise of Gru’, ’The Northman’, ’Sing 2’, ’The Lost City’, ’Downtown Abbey: A New Era’ og mange flere.

Brugerne kan også glæde sig til at følge den femte og helt nye sæson af den prisbelønnede dramaserie ’Yellowstone’, der er på vej senere på året, samt andre store serier som ’Halo’, ’The Offer’, ’Star Trek: Strange New Worlds’, ’Dexter: New Blood’, Susanne Biers ’The First Lady’ og mange flere. Og så kan den længe ventede SHOWTIME®-dramaserie ’American Gigolo’ streames eksklusivt med SkyShowtime fra 20. september.

Skiftet fra Paramount+ til SkyShowtime sker 20. september 2022. Styrkelsen af indholdet på TV 2 PLAY er et centralt fokusområde i TV 2s koncernstrategi ’Strategi 2025 – TV 2 PLAY til alle’, hvor TV 2 fortsat skal bevare sin gennemslagskraft i en tid, hvor danskernes tv-vaner rykker sig mod streamingplatformene.

Læs mere om pris m.m. på kundeservice.tv2.dk.

 

Billede {0} af {1}