TV 2 udpeger ny redaktionschef på Business-redaktionen

Ricky Balle (Foto: TV 2)

Ricky Balle (Foto: TV 2)

Ricky Balle bliver ny redaktionschef på TV 2s Business-redaktion. Fagredaktionens nyudnævnte leder får til opgave at profilere og skærpe erhvervsjournalistikken yderligere på TV 2. 

- Ricky Balle er en fagligt dygtig og meget vellidt journalistisk chef, der kender TV 2 som sin egen bukselomme. Han er derfor den helt rette til at udvikle Business, så redaktionen i fremtiden vil fylde endnu mere i alle afkroge af TV 2. Først og fremmest til gavn for vores seere og brugere, siger nyhedschef, Jacob Kwon.    

Ricky Balle er 34 år gammel og kommer fra en stilling som journalistisk chef på TV 2 med ansvar for den daglige journalistik på tværs af stationens platforme.

- Jeg ser frem til sammen med redaktionens dygtige journalister at lave kritisk, konstruktiv erhvervsjournalistik, der er relevant for danskerne fra Varde til Valby. I et tæt samarbejde med resten af TV 2, tror jeg på, vi kan sætte store aftryk på nyhedsdagsordenen på et tidspunkt, hvor økonomien er mere uforudsigelig, end den har været i rigtig mange år, siger Ricky Balle, der tiltræder sin nye stilling i august efter endt barsel. 

Redaktionens hidtidige leder, Mads Hey, har efter eget ønske valgt at stoppe som redaktionschef. Han fortsætter som redaktør på redaktionen. 

Seneste nyt

18. maj 2022

Naja Nielsen er nyt medlem af TV 2s bestyrelse

Link til Naja Nielsen er nyt medlem af TV 2s bestyrelse
18. maj 2022

'Dag & nat' - ny dramaserie af Lone Scherfig med Sofie Gråbøl i hovedrollen

Link til 'Dag & nat' - ny dramaserie af Lone Scherfig med Sofie Gråbøl i hovedrollen
18. maj 2022

TV 2 udpeger forsvarskorrespondent

Link til TV 2 udpeger forsvarskorrespondent

Billede {0} af {1}