Klimaet i fokus på TV 2: Fra bænk til båd

I lørdagens ’Live fra Wallenberg’ kan seerne blandt andre møde familien Beha. Fra venstre ses Alfred Midé Erichsen, Emil Midé Erichsen, Marian Midé, Mikkel Beha Erichsen og Theis Midé Erichsen. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

I lørdagens ’Live fra Wallenberg’ kan seerne blandt andre møde familien Beha. Fra venstre ses Alfred Midé Erichsen, Emil Midé Erichsen, Marian Midé, Mikkel Beha Erichsen og Theis Midé Erichsen. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

TV 2 fortsætter sit klimafokus med en aften i klimaforskningens tegn på skibet Wallenberg og med en ny programserie, hvor Danmarks bedste klimaidé skal findes.

I starten af april udkom TV 2 med sin første ansvarlighedsrapport. Rapporten er TV 2s afsæt til at arbejde endnu mere målrettet med tre bæredygtige dagsordener, herunder miljø og klima. TV 2 har blandt andet fastsat et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 og er klar med mere klimaformidling. For selvom klimaagendaen for mange danskere er bekymrende og virker uoverskuelig, er det en vigtig forpligtelse for TV 2 at give viden om klimaudfordringerne.

- Konkret kommer vi på kort sigt til at vise programmer om klima og den fremtid, der venter os, og hvad man kan gøre ved udfordringerne. Blandt andet med et program, som viser nogle af de danske opfindelser, der kan gøre en positiv forskel for at reducere klimaforandringerne, sagde TV 2s indholdsdirektør, Lotte Lindegaard, i forbindelse med rapportens udgivelse.

Fra den danske dokumentar 'Rejsen til isens indre’: Jason Box ved en vejrstation i Grønland. (Foto: Lars H. Ostenfeld / TV 2)

Fra den danske dokumentar 'Rejsen til isens indre’: Jason Box ved en vejrstation i Grønland. (Foto: Lars H. Ostenfeld / TV 2)

'Rejsen til isens indre'

Torsdag 28. april viser TV 2 og TV 2 PLAY den danske dokumentarfilm 'Rejsen til isens indre'. Filmen, der er produceret af Hansen & Pedersen TV-Produktion, foregår på Grønlands indlandsis, hvor vi følger tre førende forskere på jagt efter, hvad isen kan fortælle om klimaet, vores fortid og mulige fremtid.

De skal blandt andet 180 meter ned i et af isens store smeltevandshuller. Det er længere ned, end noget menneske nogensinde har været før.

Mikkel Beha og Alfred Midé Erichsen besøger piloten Pel hos Forsvaret på Flyvestationen Karup. (Foto: STV / TV 2)

Mikkel Beha og Alfred Midé Erichsen besøger piloten Pel hos Forsvaret på Flyvestationen Karup. (Foto: STV / TV 2)

'Live fra Wallenberg'

Lørdag 30. april klokken 19.50 sender TV 2 'Live fra Wallenberg', hvor Beha-familien – Mikkel, Marian, Emil, Alfred og Theis – inviterer os med ombord på deres skib Wallenberg, hvor de sammen med en række gæster vil forsøge at finde svar på, hvordan vi kan bevare vores smukke planet.

Familien har inden denne aften også været ude at se på nogle af de måske mulige løsninger, der allerede findes. Mikkel har blandt afprøvet et elfly, og Marian og Theis har besøgt verdens højeste vindmølle, der ligger i Thy. Det bliver en aften i klimaforskningens tegn, som også kan følges direkte på TV 2 PLAY.

Fra 'Min idé - vores mission', hvor Lasse Rimmer (th.) er vært, og hvor dommerpanelet består af (fra venstre) Tommy Ahlers, Puk Elgård, Claus Meyer, Anders Morgenthaler og Selma de Montgomery. (Foto: Peter Kjeldsen Jensen / TV 2)

Fra 'Min idé - vores mission', hvor Lasse Rimmer (th.) er vært, og hvor dommerpanelet består af (fra venstre) Tommy Ahlers, Puk Elgård, Claus Meyer, Anders Morgenthaler og Selma de Montgomery. (Foto: Peter Kjeldsen Jensen / TV 2)

'Min idé - vores mission'

Tirsdag 3. maj er der premiere på 'Min idé - vores mission' på TV 2 og TV 2 PLAY – en programserie på fem, hvor det gælder om at finde Danmarks bedste klimaidé. I de fire første programmer præsenterer otte danskere hver deres bud på en klimaidé.

I hvert program kommer deltagerne ind og pitcher deres idé foran et panel på fem dommere, der alle er kendte ansigter inden for iværksætteri, klimaaktivisme, kultur, fødevarer og tv. Fælles for dem er, at de brænder for klimasagen med forskellige indgange til, hvad der betyder mest i kampen for at redde vores jord. De fem er Tommy Ahlers, Selma de Montgomery, Anders Morgenthaler, Claus Meyer og Puk Elgård.

Dommerne siger ja eller nej til deltagernes idéer ud fra deres personlige vurdering og ekspertise og beslutter til sidst i hver af de fire første programmer, hvem der går videre til finalen. Den bedste idé fra hvert program går videre til finalen (program 5), hvor fire finalister dyster om at vinde 500.000 kroner til at give idéen luft under vingerne.

Lasse Rimmer er vært i programserien 'Min idé - vores mission'. (Foto: Peter Kjeldsen Jensen / TV 2)

Lasse Rimmer er vært i programserien 'Min idé - vores mission'. (Foto: Peter Kjeldsen Jensen / TV 2)

Inden finalen vil de fire finalister få hjælp til at kvalificere deres idé yderligere ved at sparre med nogle af de dygtigste eksperter inden for deres område. I finalen beslutter dommerne endeligt, hvem af de fire der har Danmarks bedste klimaidé.

Bænke i bybilledet

Det er ikke kun i programfladen, TV 2 formidler klima til danskerne. TV 2 rykkede i april ud i bybilledet, hvor man i Aarhus, Odense og København fra uge 15-19 kan møde forhøjede bybænke. Formålet med bænkene er at gøre klimaudfordringerne mere konkrete for danskerne ved at visualisere, at de globale vandstande stiger.

Vandstandene stiger: Sådan kan fremtidens bybænke komme til at se ud

 

 

Billede {0} af {1}