Fra Oiii-serien 'Mit nye værelse', hvor børneværelser får en make-over. (Foto: Oiii / Nordisk Film / TV 2)

Fra Oiii-serien 'Mit nye værelse', hvor børneværelser får en make-over. (Foto: Oiii / Nordisk Film / TV 2)

TV 2 PLAY har succes med børneuniverset Oiii

02-12-2021
Af: TV 2 Kommunikation

Nordisk Films børneunivers Oiii fejrer étårsfødselsdag på TV 2 PLAY og er klar med flere nye public service-produktioner i børnehøjde.

På bare ét år er Nordisk Films børneunivers Oiii blevet en fast bestanddel af mange børnefamiliers hverdag på TV 2 PLAY. Oiii er både en selvstændig digital børnekanal og kan tillige ses on demand. Over 800.000 abonnenter - svarende til mere end halvanden million danskere - har adgang til Oiii-universet gennem TV 2 PLAY.

Det forgangne år har Oiii budt på mere end 300 timers film, tv-serier og nye originale, dansksprogede børneprogrammer. Og nyt, originalt public service-indhold er på vej, bl.a. den skøre og inkluderende adventskalender ’Jul i sommerhuset’, anden sæson af seerhittet ’Mit nye værelse’, hvor børneværelser får en vaskeægte make-over, ’Kryb & Krudtugler’, hvor børn går på jagt efter sjældne kryb i den danske natur med naturvejleder Emil Sanderhoff, samt ’(U)lækker’, hvor børn laver livretter med levende, naturlige ingredienser.

- Vi gør os meget umage for at have tilbud til alle danskere på TV 2 PLAY. Derfor er vi virkelig glade for at se, at vores første år med et reelt dansk – og internationalt – børnetilbud til børnene er blevet så godt modtaget. Det giver os bestemt blod på tanden og lyst til mere, siger Sune Roland, indholdschef for TV 2 PLAY.

Fra Oiii-programserien 'Jul i sommerhuset'. (Foto: Oiii / Nordisk Film / TV 2)

Fra Oiii-programserien 'Jul i sommerhuset'. (Foto: Oiii / Nordisk Film / TV 2)

Meget nordisk indhold – og nye, originale, danske programserier
Oiii er målrettet børn i aldersgruppen 3-9 år og består af udvalgt kvalitetsbørneindhold – fiktionsserier, animation, film og faktaserier med en overvægt af nordisk indhold. Det seneste år er der publiceret seks nye, originale danske børneprogramserier – de såkaldte Oiii’riginals. De er produceret af Nordisk Film og Drive Studios og tæller bl.a. tv-serien ’Bertil og bæltetasken’, der var støttet af Public Service Puljen, ’Jul i historiehulen’, ’Oiii’gården’ og ’Mit nye værelse’.

- Vi kan se, at det er vigtigt med indhold, som de danske børn kan spejle sig i, og at dét, der foregår i programmerne, er genkendeligt og tæt på det liv, de danske og nordiske børn lever. Det arbejder vi stenhårdt på både i kurateringen og udviklingen af de nye serier til Oiii i den kommende tid. Her kan vi noget helt særligt lokalt, når det handler om at lave indhold, der rammer tæt på det liv og den hverdag, som vores børn er en del af, siger Kirstine Vinderskov, kanalredaktør for Oiii.

Fra Oiii-serien 'Kryb & Krudtugler’, hvor børn går på jagt efter sjældne kryb i den danske natur med naturvejleder Emil Sanderhoff. (Foto: Oiii / Nordisk Film / TV 2)

Fra Oiii-serien 'Kryb & Krudtugler’, hvor børn går på jagt efter sjældne kryb i den danske natur med naturvejleder Emil Sanderhoff. (Foto: Oiii / Nordisk Film / TV 2)

Derudover består Oiii af kendte animationstitler til de mindste som f.eks. ’Gurli Gris’, ’Masha og bjørnen’, ’Barbapapa’ og Alfons Åberg’, serier til større børn samt en lang række kendte børne- og familiefilm fra Nordisk Films katalog.

- Vi er meget glade for, at Oiii nu med succes kan fejre étårsfødselsdag på TV 2 PLAY. Ligesom Oiii også findes i en norsk version hos TV 2 Norge. Børne- og familieområdet er et vigtigt strategisk område for os, fordi det lægger sig op ad den kultur, der er i Nordisk Film og Egmont som fond, og hvad vi traditionelt har produceret af indhold. Samtidig ser vi, at der er et stort behov hos børnefamilierne for lokalt indhold, som kan samle hele familien. En tendens, vi også ser i resten af Norden. Det giver os en mulighed for at udvikle universer med både kendte og helt nye børnebrands, siger Kenneth Wiberg, der er direktør i Nordisk Film Distribution.

Fra Oiii-serien 'Olly & Lea'. (Foto: Oiii / Nordisk Film / TV 2)

Fra Oiii-serien 'Olly & Lea'. (Foto: Oiii / Nordisk Film / TV 2)

Seneste nyt

11. maj 2022

Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet: TV 2 NEWS og Radio4 samler politikere og eksperter til stor debat i Aarhus

Link til Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet: TV 2 NEWS og Radio4 samler politikere og eksperter til stor debat i Aarhus
03. maj 2022

TV 2 Dokumentar afslører vold og krænkelser på Herlufsholm

Link til TV 2 Dokumentar afslører vold og krænkelser på Herlufsholm
02. maj 2022

TV 2 og TV 2 Regionerne udvider samarbejdet på streaming

Link til TV 2 og TV 2 Regionerne udvider samarbejdet på streaming

Billede {0} af {1}