'Sygeplejeskolen' er tilbage med en ny, fjerde sæson med blandt andre Thue Ersted Rasmussen, Anna Stokholm, Anette Støvelbæk, Benedikte Hansen, Molly Egelind, Lotte Andersen, Mikkel Becker Hilgart, Jakob Åkerlind, Jesper Groth og Ulla Vejby. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)
Efteråret har meldt sin ankomst, og det betyder seriehygge i den mørke tid. Også i den nye sæson af ’Sygeplejeskolen’ kaster ankomsten af en ny viceforstanderinde skygger over skolen og sygeplejeeleverne. Fjerde sæson af 'Sygeplejeskolen' har premiere søndag 26. september 2021 på TV 2 PLAY og TV 2 CHARLIE.
'Sygeplejeskolen' havde premiere i efteråret 2018 og blev hurtigt en seersucces på både TV 2 PLAY og TV 2 CHARLIE. Serien har for alvor bidt sig fast hos seerne, der kan glæde sig til fjerde sæson.
- 'Sygeplejeskolen' har en stor fanskare, som både omfatter den unge målgruppe og så alle os andre. Seriens hovedforfattere Claudia Boderke og Lars Mering har skabt et langtidsholdbart univers og karakterensemble, som vi er kommet til at holde af som en del af vores extended family, og vi glæder os til det det årlige gensyn med vennerne, siger Mette Heiberg, TV 2 Executive Producer.
Hvorfor vækker en serie, der finder sted i 1950'erne, så megen genklang hos så mange danskere?
- Vi elsker 'Sygeplejeskolen's hospitalsunivers fra 1950'erne for dets særlige kombination af nostalgi og dilemmaer, som er troværdige for 1950'erne, og som samtidigt taler til os i nutiden. Med nutidens perspektiv virker 1950'erne næsten som en eksotisk tid, hvor verden var mindre kompleks – derfor er det nemmere at fortælle historier med store menneskelige dilemmaer, der kræver et sundt moralsk kompas at navigere i, siger Mette Heiberg, TV 2 Executive Producer, og fortsætter:
- Vi elsker de unge karakterer for deres store personligheder og stærke viljer ud i at drage ægte omsorg for patienterne, når de står op imod hospitalets ældre generation og kæmper for ligeværdighed mellem kvinder og mænd – ikke mindst – når de kaster sig ud i den store kærlighed. Vi elsker også seriens ældre generation, som de unge opponerer imod, fordi de trods deres autoritet også er mennesker fulde af følelser.
Se eller gense de tidligere sæsoner af 'Sygeplejeskolen' på TV 2 PLAY.
Forstanderinde Margrethe (Benedikte Hansen) præsenterer den nye viceforstanderinde søster Elisabeth (Lotte Andersen) og den nye sygeplejeelev Marie (Andrea Heick Gadeberg) for sygeplejeeleverne. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)
Forrygende karaktergalleri med to nye ansigter
I fjerde sæson følger vi den første fase i sammenlægningen mellem Fredenslund Sygehus og den konservative sygeplejeskole Sankt Helene. Det bliver ikke gnidningsfrit, da den religiøse søster Elisabeth (Lotte Andersen) bliver ansat som viceforstanderinde på Fredenslund, hvor hun gør livet surt for forstanderinden Margrethe (Benedikte Hansen), Anna (Molly Egelind), Bjørn (Jesper Groth) og resten af sygeplejeeleverne.
- Den nye viceforstanderinde, søster Elisabeth, står i kontrast til de mere frigjorte vinde på Fredenslund - i særdeleshed de mandlige sygeplejersker. Det skaber masser af konflikt, da alle på Fredenslund må kæmpe mod den forstokkede og magtsyge viceforstanderinde, siger Mette Heiberg, TV 2 Executive Producer.
Udover søster Elisabeth byder fjerde sæson også velkommen til et nyt ansigt, nemlig den nye sygeplejeelev Marie (Andrea Heick Gadeberg), der bærer på en alvorlig hemmelighed fra Sankt Helene, som søster Elisabeth viser sig at være involveret i.
Se fjerde sæson af 'Sygeplejeskolen' hver søndag fra 26. september 2021 på TV 2 PLAY og TV 2 CHARLIE