’Hvide Sande’ overgik Melodi Grand Prix

Fra tredje afsnit af 'Hvide Sande' ses (fra venstre) Jesper Asholt i rollen som Peter, Carsten Bjørnlund som Thomas, Marie Bach Hansen som Helene og Camilla Bendix som Susanne. (Fotos: Martin Dam Kristensen / TV 2)

Fra tredje afsnit af 'Hvide Sande' ses (fra venstre) Jesper Asholt i rollen som Peter, Carsten Bjørnlund som Thomas, Marie Bach Hansen som Helene og Camilla Bendix som Susanne. (Fotos: Martin Dam Kristensen / TV 2)

Uanset om Danmark er deltager i Eurovision-finalen eller ej, er der stærk tradition for, at Melodi Grand Prix-programmer topper tv-hitlisten i Grand Prix-ugen. I år lykkedes det for ’Hvide Sande’ at overgå musikkonkurrencen, viser de endelige seertal fra Kantar.

TV 2s krimiserie ’Hvide Sande’ fortsætter med at imponere med flotte seertal og fine vurderinger. Og i uge 20 – ugen for det internationale Melodi Grand Prix – formåede tredje afsnit af ’Hvide Sande’ at blive ugens mest sete program med 849.000 seere. Foran ugens tre Grand Prix-udsendelser.

Det viser Kantars konsoliderede seertal – altså de officielle og endelige seertal – for uge 20. Seertallet på 849.000 inkluderer ikke den meget populære snigpremieresening på TV 2 PLAY, og dermed er det reelle seertal til ’Hvide Sande’ en hel del højere.

På Kantars tv-hitliste for uge 20 ligger Grand Prix-semifinalen med dansk deltagelse nummer to med 757.000 seere, mens finalen – uden dansk deltagelse – blev set af 541.000 seere.

Helene (Marie Bach Hansen) og Thomas (Carsten Bjørnlund) er politifolk, der arbejder undercover i Hvide Sande for at opklare drabet på en tysk surfer.

Helene (Marie Bach Hansen) og Thomas (Carsten Bjørnlund) er politifolk, der arbejder undercover i Hvide Sande for at opklare drabet på en tysk surfer.

Grand Prix plejer at toppe
Uanset om Danmark er deltager i Eurovision-finalen, er der stærk tradition for, at Melodi Grand Prix-programmer topper seerhitlisten i den uge, hvor det internationale Grand Prix gennemføres med semifinaler og finale.

Kun én gang i nyere tid – nemlig med ’Scenen er din’ i 2007 – er det lykkedes TV 2 at opnå topplaceringen på ugens top 20 i en uge med internationalt Melodi Grand Prix.

Den bedrift blev altså gentaget i 2021 med ’Hvide Sande’, som samtidig hentede en høj kvalitetsvurdering hos seerne på 4,3 på skalaen fra 1 til 5 (hvor 5 er bedst).

I de seneste 15 år med internationalt Melodi Grand Prix – altså årene 2005-2019 (konkurrencen blev aflyst i 2020 pga. coronapandemien) – er det kun sket to gange, at et Melodi Grand Prix-program ikke har toppet ugens tv-hitliste. Det skete som sagt i 2007 med TV 2s ’Scenen er din’ i top og igen i 2017 med genudsendelse af et afsnit af ’Matador’. i toppen af tv-hitlisten

Billede {0} af {1}