TV 2 ansætter Head of Product Management

Andreas Jessen tiltræder 1. maj 2021 som TV 2s Head of Product Management.

Andreas Jessen tiltræder 1. maj 2021 som TV 2s Head of Product Management.

Andreas Jessen bliver ansvarlig for Product Management på TV 2 PLAY og på TV 2s gratis platforme, TV2.DK og apps.

Andreas Jessen bliver fra 1. maj 2021 Head of Product Management hos TV 2 og bliver en del af ledelsesteamet i Digital Products & Experience under ledelse af digital udviklingsdirektør Rahul Yadav.

Andreas Jessen får ansvaret for produktstrategien på tværs af TV 2s digitale produkter. Han vil i den første tid have fokus på at styrke Product Management og de nye arbejdsfora på tværs af TV 2 og på eksekveringen af TV 2s nye koncernstrategi, TV 2 PLAY til alle.

- TV 2 har netop offentliggjort sin meget ambitiøse strategi for de næste fem år, hvor TV 2 PLAY har en absolut hovedrolle. Product Management har stor betydning for den strategiske udvikling af vores produkter og i at lette samarbejdet på tværs af mange interessenter. Product Management skal også sikre, at prioriteringen af udviklingsopgaver er afstemt med kundernes behov og med den overordnede strategi. Jeg er sikker på, at Andreas i kraft af sin erfaring og personlighed er den rigtige person til at lede dette, og jeg ser meget frem til at have ham i teamet, siger Rahul Yadav.

TV 2s digitale udviklingsdirektør, Rahul Yadav.

TV 2s digitale udviklingsdirektør, Rahul Yadav.

TV 2 skal blive ved med at overraske og skabe fornyelse
Andreas Jessen er 35 år og kommer til TV 2 med stor erfaring inden for Product Management. Han har senest været Senior Director i Product Management hos EPOS Group, og inden da var han Head of Product Management (Gaming) hos Sennheiser. Han glæder sig til opgaverne på TV 2.

- Selv om streaming er ved at blive fast inventar i danske hjem, er det også et marked, hvor mange stadig udforsker de nye muligheder. Jeg ser frem til, at vi på TV 2 PLAY – sammen med TV 2s dygtige medarbejdere inden for underholdning, nyheder og sport – skal gøre brug af den nyeste teknologi til glæde for seerne, siger Andreas Jessen og fortsætter:

- Den teknologiske udvikling på tv-markedet betyder, at vi kan begynde at omskrive tidligere grundantagelser. Som forbrugere har vi tidligere oplevet begrænsninger, som er ved at forsvinde med streaming og PLAY. TV 2 skal skubbe grænserne for, hvad forbrugerne kan forvente af TV 2s produkter og ydelser, og TV 2 skal blive ved med at overraske og skabe fornyelse. Jeg ser meget frem til at være med til at omskrive reglerne for brug af tv-indhold og for, hvordan vi leverer indhold til danskerne.

Billede {0} af {1}