Jesper Groth i rollen som Bjørn (nummer to fra højre) er Robertpris-nomineret i kategorien 'bedste mandlige hovedrolle i en tv-serie'. Her er han fotograferet i tredje sæson af 'Sygeplejeskolen', hvor han var i fokus for især et amfetaminmisbrug. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Jesper Groth i rollen som Bjørn (nummer to fra højre) er Robertpris-nomineret i kategorien 'bedste mandlige hovedrolle i en tv-serie'. Her er han fotograferet i tredje sæson af 'Sygeplejeskolen', hvor han var i fokus for især et amfetaminmisbrug. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

CHARLIE er blevet en stor aktør på tv-fiktion

02. februar 2021;
Af: Michael Hansen, TV 2 Kommunikation

Kanalen har fokus på de gode fortællinger, som blandt andet er udfoldet i ’Sygeplejeskolen’, der har opnået tre nomineringer til Robertprisen.

Siden TV 2 CHARLIE i 2017 sendte sin første, store fiktionsserie ’Mercur’, er kanalen blevet en væsentlig aktør inden for dansk fiktion. Nu sender TV 2 CHARLIE ny dansk fiktion både om foråret og efteråret, og alle kanalens sæsoner af henholdsvis ’Sygeplejeskolen’ og ’Sommerdahl’ har haft flere end en halv million seere på tv samt et stort publikum på TV 2 PLAY.

Når Robertprisen uddeles på lørdag, er TV 2 CHARLIE også med i kampen om priser. Det sker med tre nomineringer til skuespillere i ’Sygeplejeskolen III’, som hermed er en af de tv-serier fra 2020, som har flest Robert-nomineringer. Tidligere sæsoner af ’Sygeplejeskolen’ har også været nomineret til priser både herhjemme og i udlandet, ligesom serien er solgt internationalt.

Flest nomineringer (nemlig fem) har henholdsvis TV 2-serien ’Efterforskningen’ og DR1-serien ’Ulven kommer’.

- Det er en stor ros til hele holdet bag ’Sygeplejeskolen’ og til seriens skuespillere at opnå stærke nomineringer i konkurrence med fiktionsprojekter med langt større budgetter, fastslår TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang.

Anette Støvelbæk (stående) er Robertpris-nomineret i kategorien 'bedste kvindelige birolle i en tv-serie' for rollen som afdelingssygeplejerske Ruth Madsen i 'Sygeplejeskolen'. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

Anette Støvelbæk (stående) er Robertpris-nomineret i kategorien 'bedste kvindelige birolle i en tv-serie' for rollen som afdelingssygeplejerske Ruth Madsen i 'Sygeplejeskolen'. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)

De tre Robertprisen-nomineringer til ’Sygeplejeskolen’ er gået til Jesper Groth i kategorien ’årets mandlige hovedrolle i en tv-serie’, til Jens Jørn Spottag i kategorien ’årets mandlige birolle i en tv-serie’ og til Anette Støvelbæk (’årets kvindelige birolle i en tv-serie’).

Du kan se alle ’Sygeplejersken’-sæsonerne på TV 2 PLAY.

Relevant hospitalsdrama og nutidig krimi med nære dilemmaer
Bag ’Sygeplejeskolen’ står manuskriptforfatterne Lars Mering og Claudia Boderke sammen med producer Senia Dremstrup og – de to instruktører på seneste sæson – Jannik Johansen og Morten BH.

- Hospitalsgenren har stolte fiktionstraditioner rundt omkring i verden, men herhjemme lykkedes genren først, da Lars Mering og Claudia Boderkes supervelskrevne manuskripter fik skabt universet i Danmark. Med ’Sygeplejeskolen’ har vi fået et periodedrama fra en tid, hvor Danmark fik de første mandlige sygeplejeelever. Og vi har fået et drama med dilemmaer, som har direkte relevans for os i dag, siger Katrine Vogelsang og fortsætter:

- Fokus for TV 2 CHARLIEs serier er de gode fortællinger. På krimiområdet er TV 2 CHARLIE gået en anden vej end de meget omtalte nordic noir-serier, for ’Sommerdahl’ er en nutidig og samtidig klassisk krimi med nære dilemmaer i et miljø, vi kan genkende som seere.

Søren Malling i hovedrollen som Jens Møller i den meget roste TV 2-serie 'Efterforskningen'. Søren Malling er Robertpris-nomineret i kategorien 'bedste mandlige hovedrolle i en tv-serie'. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

Søren Malling i hovedrollen som Jens Møller i den meget roste TV 2-serie 'Efterforskningen'. Søren Malling er Robertpris-nomineret i kategorien 'bedste mandlige hovedrolle i en tv-serie'. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

Fem Robert-nomineringer til ’Efterforskningen’
Blandt TV 2-kanalernes serier har ’Efterforskningen’ flest Robertprisen-nomineringer – nemlig fem. Disse nomineringer er gået til skuespillerne Søren Malling og Laura Christensen (i kategorierne for henholdsvis årets mandlige og kvindelige hovedrolle i en tv-serie) samt til Pilou Asbæk og Pernilla August (i kategorierne for henholdsvis årets mandlige og kvindelige birolle i en tv-serie). Endelig er ’Efterforskningen’ nomineret til årets tv-serie.

TV 2-kanalernes og TV 2 PLAYs serier har opnået i alt 13 Robertprisen-nomineringer, herunder to til PLAY-serien ’Sex’ i kategorien ’årets korte tv-serie’ og til Asta Kamma August i kategorien ’årets kvindelige hovedrolle i en tv-serie’.

Fra TV 2 ZULU- og TV 2 PLAY-serien ’Alfa’ er Andreas Jessen nomineret i kategorien ’årets mandlige hovedrolle i en tv-serie’. ’Alfa’ blev i sidste uge hædret med Tvprisen for ’bedste tv-serie - long form’.

Billede {0} af {1}