TV 2 PLAY giver dig masser af unikke serier

Ruben Søltoft, Jakob Thrane og Theis Kildetoft står bag serien 'Umage', der får premiere på TV 2 PLAY 28. december, hvor de selv spiller de tre hovedroller. (Foto: Kenneth Nguyen / TV 2)

Ruben Søltoft, Jakob Thrane og Theis Kildetoft står bag serien 'Umage', der får premiere på TV 2 PLAY 28. december, hvor de selv spiller de tre hovedroller. (Foto: Kenneth Nguyen / TV 2)

Trænger du også til at læne dig tilbage og glemme corona, skærpede restriktioner og juleræset for en stund? Så har TV 2 PLAY den helt rette kur. På TV 2 PLAY kan du i løbet af december og januar finde fire unikke, livsbekræftende og sjove tv-serier, 'FLUSH', 'Umage', 'PULS' og 'SEX'.

Hvordan bliver man egentlig voksen? Og er det ikke okay at fornægte voksenlivet en gang imellem, hvis man ikke orker at få styr på job, kærlighed, økonomi og venner? I tv-serierne 'FLUSH', 'Umage', 'PULS' og 'SEX' følger vi vejen ind i voksenlivet med alt, hvad det indebærer af kærestesorger, knas i venskaberne og glæden ved at blive voksenrig.

Hvordan bliver man to?

Søndag 27. december er der premiere på den romantiske tv-serie 'FLUSH', hvor Carl og Wilma forsøger at finde ud af, hvordan man går fra at være single til at blive et par.

Nathalie Albrecht som Wilma og Victor Sebastian Dilling som Carl i den romantiske tv-serie 'FLUSH'. (Foto: Shila Sloth / Anna Nørskov Films / TV 2)

Nathalie Albrecht som Wilma og Victor Sebastian Dilling som Carl i den romantiske tv-serie 'FLUSH'. (Foto: Shila Sloth / Anna Nørskov Films / TV 2)

Wilma er jordemor, selvstændig og fri, og hun gør derfor også sine romantiske relationer til en lystig og kortvarig affære. Men en dag møder hun Carl, som byder på en mere ærlig og sårbar form for kærlighed, og pludselig får hun svært ved at flygte fra sine følelser.

I 12 afsnit á cirka 5-10 minutter følger vi Wilma og Carl, mens de udforsker den usikkerhed, der opstår ved at vise sit sande jeg i mødet med kærligheden. Og kan man finde balancen i at være sig selv og samtidig være to?

'FLUSH' er skabt af det bæredygtige produktionsselskab Jordnær Creative med manuskript og instruktion af Anna Nørskov. Hovedrollerne, Wilma og Carl, spilles af Nathalie Albrecht og Victor Sebastian Dilling, mens blandt andre Mia Lyhne og Jesper Ole Feit Andersen også er at finde på rollelisten.

Voksen og (u)ansvarlig

Jakob Thrane, Theis Kildetoft og Ruben Søltoft fra gruppen Umage Image i komedieserien 'Umage'. (Foto: TV 2)

Jakob Thrane, Theis Kildetoft og Ruben Søltoft fra gruppen Umage Image i komedieserien 'Umage'. (Foto: TV 2)

Mandag 28. december kan du se den nye komedieserie 'Umage' fra gruppen Umage Image på TV 2 PLAY. Her følger vi de tre drenge Ruben, Theis og Jakob, der bor sammen i en lille lejlighed og elsker det liv, de har sammen. Selvom de hverken er færdiguddannede, har et rigtigt arbejde eller særlig mange penge, lever de lige præcis det liv, de gerne vil. De fester, gamer og hygger.

Drengenes hverdag bliver dog konstant truet af voksenlivets realiteter: kærester, karriere og en fornuftig, sund økonomi.

Særligt Jakobs kæreste, Katrine, er en trussel for treenigheden til stor frustration for Ruben og Theis, der føler, de er ved at miste Jakob. Den dårlige stemning vokser, og Jakob føler sig mere og mere fanget i et firkantsdrama. Måske kan han ikke være venner med Ruben og Theis og samtidig være kærester med Katrine? Noget må ændres.

I 'Umage' tager komikerne Ruben Søltoft og Jakob Thrane samt idémand Thies Kildetoft hverdagens små problemer under kærlig behandling og zoomer ind på alt det, der får en til at fornægte voksenlivets realiteter. Umage Image har skrevet manuskript, musik og sange til 'Umage', der også kan ses på TV 2 ZULU fra mandag 4. januar 2021.

Når venskaber sættes på prøve

Allerede nu kan du se begge sæsoner af ungdomsserie 'PULS', hvor en vennegruppe sættes på den ultimative prøve, da hemmeligheder begynder at vælte frem mellem dem.

Vilmer Trier Brøgger som Erik, Albert Rudbeck Lindhardt som Bastian og Amer Bosnjak som Samir i 'PULS'. (Foto: Christian Geisnæs / TV 2)

Vilmer Trier Brøgger som Erik, Albert Rudbeck Lindhardt som Bastian og Amer Bosnjak som Samir i 'PULS'. (Foto: Christian Geisnæs / TV 2)

Bastian spiller basketball med Erik, Samir og sin storebror, Adam, og da holdet får chancen for at rykke op i ligaen, er stemningen høj. Men midt i euforien lurer jalousi og gnidninger.

Da Erik opdager, at Samir, Bastians bedste ven, bærer på en stor hemmelighed, ser han sit snit til at indtage en ny position i vennegruppen, og langsomt begynder den totale splittelse. Kan det stærke sammenhold genoprettes? Og tør vennerne stole på hinanden igen efter alt, hvad der er sket?

'PULS' er produceret af Toolbox med støtte fra Det Danske Filminstitut og blev i 2020 udtaget til SeriesMania i kategorien 'Short Forms Competition'.

Et hjerte ude af takt

Har du også lidt svært ved at huske, hvordan livet og kærligheden føltes før corona, så kan du nu se eller gense den roste tv-serie 'SEX' om Cathrine, der efter et uskyldigt kys rammes af forvirring og begær.

Asta Kamma August som Cathrine, Jonathan Bergholdt Jørgensen som Simon, Nina Terese Rask som Selma og Sara Fanta Traore som Nanna i 'SEX'. (Foto: Nicolai Lok / Profile Pictures / TV 2)

Asta Kamma August som Cathrine, Jonathan Bergholdt Jørgensen som Simon, Nina Terese Rask som Selma og Sara Fanta Traore som Nanna i 'SEX'. (Foto: Nicolai Lok / Profile Pictures / TV 2)

Cathrine er kærester med Simon. De bor sammen i en lejlighed fyldt med Simons sager, for det er Simon, der har styr på tingene. Men deres sexliv kører ikke på skinner. Simon har nemlig helt mistet lysten til sex.

Alting ændrer sig for Cathrine, da hun en aften lader sig overtale til at blive længere på sit arbejde, Sex-oplysningen, for at pakke kostumer til en event. Hun og den charmerende kollega Selma kommer efterfølgende til at drikke sig fulde, og en hed diskussion ender i et uskyldigt kys. En gnist af begær bliver tændt i Cathrine, der ikke kan få Selma ud af hovedet.

Før Cathrine ser sig om, glemmer hun alt om Simon og begynder i stedet at opsøge Selma. Hun bliver fanget mellem den trygge kærlighed og en sprudlende forelskelse. Men hvad stiller man op, når fornuften og hjertet ikke slår i takt?

'SEX' blev i foråret 2020 udvalgt til den prestigefyldte festival Berlinalens program for serieproduktioner.

Billede {0} af {1}