Årets familiejulekalender på TV 2 er ’Juleønsket’, som blev sendt første gang i 2015 med 1.064.000 seere i gennemsnit. På rollelisten ses blandt andre (fra venstre)  Pelle Falk Krusbæk som lillebror Toke, Signe Skov som mor Vigdis, Esben Dalgaard som far Karsten, Olivia Hillingsø som Julie og Marie Boda som Julies halvsøster, Mie. (Foto: Ian Hansen / TV 2)

Her er Danmarks mest populære tv-julekalendere

27. november 2020;
Af: Michael Hansen, TV 2 Kommunikation

TV 2s seneste, nyproducerede familiejulekalender, ’Tinka og Kongespillet’ fra 2019, er den højest kvalitetsvurderede julekalender på dansk tv nogensinde og er samtidig en af de mest sete julekalendere i nyere tid på tv og streaming.

Danskerne er blevet forkælet med masser af julekalendere i årenes løb. De fleste af de mest populære julekalendere i tv-historien er sendt på TV 2. Men hvilke børne-/familiejulekalendere og voksenjulekalendere er egentlig de mest sete i de seneste knap 28 år, hvor Gallup – nu Kantar – har målt seertal i Danmark?

Det har TV 2 lavet en opgørelse over, og den viser, at TV 2 dominerer listen over de mest sete tv-julekalendere i disse år. TV 2 har 18 tv-julekalendere på listen over de 21 tv-julekalendere med et seergennemsnit på mindst én million, mens top 10 over voksenjulekalendere alene indeholder TV 2-produktioner.

TV 2 udviklede og sendte fra 1994 de såkaldte familiejulekalendere, som forældre og børn kunne se sammen. De blev sendt klokken 20.00 med genudsendelse om eftermiddagen den følgende dag. Det er især disse tv-julekalendere, som havde høje seertal, hvoraf ’Alletiders Jul’ fra 1994 har rekorden med 1,383 million seere i gennemsnit. Denne første Pyrus-julekalender genudsendes i øvrigt i år i eftermiddagsfladen på TV 2 og kan også ses på TV 2 PLAY.

I de senere år har tv-julekalenderne haft markant seeropbakning på streaming – på TV 2 PLAY og på DR TV – og derfor har seningen af de senere års julekalendere reelt været noget højere, end det fremgår af tallene herunder.

Sidste år sendte TV 2 familiejulekalenderen ’Tinka og Kongespillet’, som dagligt i de første 23 december-dage i 2019 var det mest sete program på dansk tv. Samtidig endte ’Tinka og Kongespillet’ med at blive den højest kvalitetsvurderede julekalender nogensinde på dansk tv. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

Fortsat stor popularitet
Selvom de senere års tv-julekalendere ikke har haft samme seerniveau som i 1990’erne, formår tv-julekalendere i en tid med et mere fragmenteret medielandskab stadig at samle familierne på tv og streaming.

De fem seneste, nyproducerede TV 2-julekalendere havde alle over én million seere i gennemsnit. 2019-julekalenderen ’Tinka og Kongespillet’ havde i snit 1.096.000 seere pr. afsnit, og hertil kommer rekordmange seere på TV 2 PLAY.

2017-julekalenderen ’Tinkas juleeventyr’ blev i gennemsnit set af 1.116.000 danskere, mens 2015-julekalenderen ’Juleønsket’ (som i år genudsendes på TV 2) i snit blev fulgt af 1.064.000. ’Tvillingerne og Julemanden’ og ’Ludvig og Julemanden’ fra 2013 og 2011 havde henholdsvis 1.041.000 og 1.186.000 seere i gennemsnit til første visning af de 24 afsnit.

For 2019-julekalenderen ’Tinka og Kongespillet’ gælder samtidig, at den er Danmarks højest kvalitetsvurderede julekalender i alle årene siden 1992, hvor seermålingerne fra Gallup (nu Kantar) blev igangsat. Den gennemsnitlige kvalitetsvurdering af ’Tinka og Kongespillet’ blev 4,5 på skalaen fra 1 til 5, hvor 5 er højest. Den næsthøjeste vurdering nogensinde til en julekalender tilfalder DR1’s ’Tidsrejsen’ (2014), mens TV 2-julekalenderen ’Tinkas juleeventyr’ (2017) er nummer tre.

Læs også: Her er årets tv-julekalendere 

Sådan kan dit barn se julekalender før klokken 20

'The Julekalender', der i år genudsendes på TV 2 CHARLIE, er en af de mest populære voksenjulekalendere på dansk tv gennem årene. (Foto: Steen Linde / TV 2)

'The Julekalender', der i år genudsendes på TV 2 CHARLIE, er en af de mest populære voksenjulekalendere på dansk tv gennem årene. (Foto: Steen Linde / TV 2)

Voksenjulekalendere
I begyndelsen af 1990'erne udviklede TV 2 også den såkaldte voksenjulekalender begyndende med den satiriske ’Jul i den gamle trædemølle’ med bl.a. Søs Egelind og Peter Schrøder.

I 1991 sendte TV 2 for første gang den populære ’The Julekalender’ med De Nattergale, der via et underholdende miks af engelsk, tysk og jyskproducerede sproglige konstruktioner viste sig at være særligt langtidsholdbar. Denne julekalender genudsendes i år på TV 2 CHARLIE – umiddelbart efter ’Juleønsket’ på TV 2.

Nedenfor fremgår listen over tidens mest populære familiejulekalendere og voksenjulekalendere:

Billede {0} af {1}