Ti år med 'Natholdet'

I ti år har Anders Breinholt sammen med skiftende medværter vendt blikket mod absurditeter og morsomheder, der er gravet frem af redaktionen eller fundet via tip fra seerne. 'Natholdet's tiårs-jubilæum bliver fejret fra 28. september til 1. oktober. (Foto: Pineapple / TV 2)

I ti år har Anders Breinholt sammen med skiftende medværter vendt blikket mod absurditeter og morsomheder, der er gravet frem af redaktionen eller fundet via tip fra seerne. 'Natholdet's tiårs-jubilæum bliver fejret fra 28. september til 1. oktober. (Foto: Pineapple / TV 2)

24. september 2020;
Af: Martin Weinreich, TV 2 Kommunikation

27. september 2010 blev det første 'Natholdet' vist på TV 2, og programmet med de sjove klip og gode grin har vist sig at være et ekstremt holdbart format, der stadig er fast inventar på TV 2s hovedkanal. Tiårs-jubilæet vil blive fejret i 'Natholdet' i uge 40.

I ti år har Anders Breinholt sammen med skiftende medværter vendt blikket mod absurditeter og morsomheder, der er gravet frem af redaktionen eller fundet via tip fra seerne. 'Natholdet's tiårs-jubilæum bliver fejret fra 28. september til 1. oktober, hvor Anders Breinholt dykker ned i 'Natholdet's kæmpe katalog af legendariske klip. Sammen med uge 40's medværter: Søren Rasted, Stephania Potalivo, Thomas Warberg og Lars Hjortshøj vil Anders nyde nogle gensyn med de mest berømte klip fra 'Natholdet's første ti år. Samtidig vil han tale med de mest legendariske personer, der har medvirket i programmerne. Desuden vil en række af 'Natholdet's venner forklare, hvilke klip fra programmerne, der er deres favoritklip - og hvorfor.

Søren Rasted er blandt de mange medværter, som i årenes løb har lagt vejet forbi 'Natholdet'. (Foto: Pineapple / TV 2)

Søren Rasted er blandt de mange medværter, som i årenes løb har lagt vejet forbi 'Natholdet'. (Foto: Pineapple / TV 2)

I mange år gik man rundt i tv-branchen og sagde: Man kan ikke lave et dagligt late night-talkshow, ligesom de har i USA. Det ændrede 'Natholdet' på. Jes Schrøder

En Gasolin-udgave af et late night-talkshow

Men hvad er det, der gør 'Natholdet' helt specielt, og hvorfor holder programmet stadig i en medieverden, hvor seerens smag og vaner skifter hurtigt, og seertallene er konge? Det har Jes Schrøder, der er redaktør på 'Natholdet', nogle bud på. Han fortæller:

- Med 'Natholdet' fik TV 2 det signaturprogram, der kan runde en tv-aften af, hvor man kan give den trætte seer et godt grin og en god lille halv time i godt selskab, inden dynerne kalder. Og med tiden er det vokset ind i vores dna på samme måde som Go'-programmerne, siger Jes Schrøder og fortsætter:

- 'Natholdet' udmærker sig ved at være tæt på seerne. Med de mange tips, som redaktionen får, befinder 'Natholdet' sig i en løbende humorafstemning med sit publikum. Den alliance har vist sig at være sejlivet. I mange år gik man rundt i tv-branchen og sagde: Man kan ikke lave et dagligt late night-talkshow, ligesom de har i USA. Der er ikke kendte mennesker nok, landet er for lille, hvem skulle også være vært på det? Det ændrede 'Natholdet' på. Man kan selvfølgelig sige, at det så blev en særlig dansk afart, der ikke fuldkommen ligner de amerikanske. En Gasolin-udgave af et late night-talkshow. Men måske er det netop forklaringen på, at det kan runde de 10 år. At det er temmelig dansk, selvom det bygger på en amerikansk genre, siger Jes Schrøder.

-------

Læs også: Ti år med 'Natholdet' - her er fem ikoniske klip

 

Billede {0} af {1}