Fantastico! LaLiga og Serie A er tilbage og får to tv-kanaler og TV 2 PLAY at boltre sig på

For første gang er der spansk og italiensk ligafodbold på skærmen i højsommeren. Det betyder et godt gensyn med blandt andre Barcelonas Lionel Messi. (Foto: Ritzau Scanpix / TV 2)

For første gang er der spansk og italiensk ligafodbold på skærmen i højsommeren. Det betyder et godt gensyn med blandt andre Barcelonas Lionel Messi. (Foto: Ritzau Scanpix / TV 2)

Efter en længere periode uden live-sport er to af verdens bedste fodboldligaer tilbage i juni og juli. På grund af det intensive kampprogram vil både TV 2 SPORT X, TV 2 PLAY og TV 2 SPORT vise spansk og italiensk fodbold, når den tætte mesterskabskamp afgøres.

Sommeren er reddet for landets fodboldelskere. For første gang nogensinde bliver juni og juli præget af masser af fodbold fra de store europæiske ligaer, og to af de allerstærkeste og mest spændende ligaer – LaLiga og Serie A – kan følges på TV 2s kanaler.

Som noget særligt i sommeren 2020 kan den spanske og italienske fodbold ses på både fodboldens førstekanaler hos TV 2, nemlig TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY, samt på TV 2 SPORT, der ikke sædvanligvis sender fodbold.

- Selvom fodbolden normalt hører hjemme på TV 2 SPORT X, vil vi ekstraordinært gerne give noget ekstra til de fodboldhungrende tv-seere. Derfor kommer vi også til at sende fodbold på TV 2 SPORT, så man kan se international fodbold på begge vores tv-kanaler og på TV 2 PLAY hele sommeren, siger kanalchef Kristian Hyldgaard, TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X.

Kanalchefen understreger, at TV 2 SPORT X stadig vil være den primære fodboldkanal, hvor de største kampe bliver vist, og hvor der vil blive sendt studier, analyser mv. rundt om kampene.

På de sommerdage, hvor der er anden livesport på TV 2 SPORT, prioriteres dette før fodbolden. Når ligaerne er tilbage med en ”normal” sæson i efteråret, hører fodbolden igen til på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.

Cristiano Ronaldo, Juventus og Serie A er tilbage på TV 2s sportskanaler og på TV 2 PLAY senere i juni.

"En fantastisk fodboldsommer"
Kristian Hyldgaard glæder sig over, at sommeren 2020 bliver unik med de mange kampe og det tætte kampprogram i spansk og italiensk fodbold.

Den spanske LaLiga går i gang 11. juni, og her ligger rivalerne Real Madrid og FC Barcelona side om side i mesterskabskampen. Den italienske Serie A går i gang lidt senere i juni, og her er Juventus og Lazio i top med Christian Eriksens Inter på tredjepladsen med én kamp mindre end de to førende hold.

- Det har været en hård og lang periode for alle os sportsfans. Nu er vi endelig tilbage med masser af fodboldstjerner og ikke mindst stor spænding i både LaLiga og Serie A. Med udsigt til topfodbold næsten hver eneste dag, indtil mesterskaberne er placeret, bliver det en fantastisk fodboldsommer, siger Kristian Hyldgaard og fortsætter:

- Vi vil dagligt have en dækning på vores kanaler og på sport.tv2.dk, som følger mesterskabskampen helt til dørs. Spændingen og det komprimerede program i begge ligaer gør, at vi næsten kan skabe en event-følelse, som vi kender fra slutrunder.

De førstkommende LaLiga-kampe på TV 2 SPORT X bliver opgørene Sevilla-Real Betis (torsdag 11. juni), Granada-Getafe og Valencia-Levante (fredag 12. juni), Espanyol-Alavés, Celta Vigo-Villarreal, Leganés-Valladolid og Mallorca-FC Barcelona (lørdag 13. juni) samt Athletic Bilbao-Atlético Madrid, Real Madrid-Eibar og Real Sociedad-Osasuna (søndag 14. juni).

Seneste nyt

17. september 2020

TV 2 viser den prisvindende ’The Cave’

Link til TV 2 viser den prisvindende ’The Cave’
17. september 2020

Promax: TV 2 Marketing er Marketing Team of The Year – igen!

Link til Promax: TV 2 Marketing er Marketing Team of The Year – igen!
17. september 2020

Hæder til Mikkel Beha Erichsen og ’Kurs mod…’

Link til Hæder til Mikkel Beha Erichsen og ’Kurs mod…’

Billede {0} af {1}