EM-cykling i Herning på tre TV 2-kanaler

Længst til højre ses den regerende verdensmester Amalie Didrichsen, der vandt VM i landevejsløb i Doha i Qatar i 2016. (Foto: Scanpix / TV 2)

Længst til højre ses den regerende verdensmester Amalie Didrichsen, der vandt VM i landevejsløb i Doha i Qatar i 2016. (Foto: Scanpix / TV 2)

02. august 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

Oplev Europas bedste cykelryttere kæmpe om europamesterskabet på veje i og omkring Herning - på TV 2 PLAY allerede i dag og senere på ugen også på TV 2 SPORT.

Der er lagt op til udbrud, sprinteopgør og stærke enkeltstart-præstationer, når Europas hurtigste cykelryttere mødes til EM på landevej i Herning 2.-6. august. Der skal uddeles 12 sæt medaljer ligeligt fordelt på mænd og kvinder, der konkurrerer i enkeltstart og linjeløb i tre kategorier: Elite, U23 og U19.

TV 2 har rettighederne i Danmark til at vise EM-cykelløbene, og de sendes på TV 2 PLAY, TV 2 SPORT og TV 2.

(NB! Efterskrift pr. 4. august: På grund af Danmarks deltagelse i EM-finalen i kvindefodbold sendes EM i landevejscykling på TV 2 SPORT - og ikke som hidtil planlagt på TV 2, som sender EM-finale og optakt til finalen.)

Et prestigefyldt cykelløb
Danmark stiller stærkt op på hjemmebane i kampen mod Europas bedste ryttere. Da Danmarks Cykle Union offentliggjorde sine EM-deltagere, skete det med den optimistiske overskrift "Stærke EM-hold giver tro på medaljer".

- Vi glæder os altid til at vise cykling, og det bliver helt sikkert en kæmpe cykelfest, når Europas bedste ryttere vil kæmpe om i alt 12 EM-titler, siger cykelredaktør Martin Høgstrup, TV 2.

Blandt de ryttere, der skal kæmpe om medaljer til Danmark i linjeløb, er den regerende verdensmester hos kvinderne, Amalie Dideriksen, der vandt VM i Doha i Qatar i 2016, samt Magnus Cort, Mads Würtz Schmidt og danmarksmesteren Martin Toft Madsen hos herrerne.

Derudover deltager fra Danmark Matti Breschel, Lars Bak, Michael Mørkøv og Alexander Kamp i elite-linjeløbet. Men herrerne skal virkelig vride noget fart ud af cyklerne, for til start stiller også de norske stjerner Edvald Boasson Hagen og Alexander Kristoff, den hurtige italiener Elia Viviani samt den belgiske duo Jens Debusschere og Jens Keukeleire.

I U23-linjeløbet hos mændene deltager bl.a. Michael Carbel Svendgaard, Kasper Asgreen og Mikkel Bjerg.

Håb om dansk succes
Danmark stiller altså med mange stærke profiler til EM i Herning, og det giver håb om dansk succes.

- Danmark har med Magnus Cort et godt bud på en vinder hos herrerne, der kører om søndagen. Cort blev så sent som i sidste weekend nummer to i et løb i England, hvor han blev slået af Alexander Kristoff, siger Martin Højstrup og fortsætter:

- Hos kvinderne glæder vi os selvfølgelig til at se vores danske verdensmester Amalie Dideriksen, der skal se, om hun kan supplere VM-titlen med en EM-medalje på hjemmebane lørdag eftermiddag. Inden da viser vi herrernes U23-løb, hvor vi også håber på dansk succes.

Thomas Kristensen er vært i TV 2s studie i Herning, og cykelløbene kommenteres af TV 2 SPORTs kommentatorduo Dennis Ritter og Rolf Sørensen samt Chris Anker Sørensen.

Allerede på EM's første dag, onsdag 2. august, er der håb om gode danske resultater og måske medaljer. Forhåbningerne knytter sig bl.a. til Cecilie Uttrup Ludwig og Pernille Matthiesen i kvindernes enkeltstart for U23-ryttere.

Nedenfor ses sendeplanen (ændringer kan forekomme):

Dato

Sendetid

Løbets start

Løb

Platform

ON 2/8

10.20-12.20

10.30

Cykling: EM Enkeltstart U19 (K)

TV 2 PLAY

ON 2/8

12.35-14.50

12.45

Cykling: EM Enkeltstart U19 (M)

TV 2 PLAY

ON 2/8

15.05-16.50

15.15

Cykling: EM Enkeltstart U23 (K)

TV 2 PLAY

TO 3/8

09.30-11.40

09.30

Cykling: EM Enkeltstart Elite (K)

TV 2 SPORT

TO 3/8

12.15-14.25

12.15

Cykling: EM Enkeltstart U23 (M)

TV 2 SPORT

TO 3/8

14.50-17.20

15.00

Cykling: EM Enkeltstart Elite (M)

TV 2 SPORT

FRE 4/8

09.00-11.00

09.00

Cykling: EM Linjeløb U19 (K)

TV 2 SPORT

FRE 4/8

13.00-15.20

13.05

Cykling: EM Linjeløb U23 (K)

TV 2 SPORT

FRE 4/8

17.00-19.20

17.05

Cykling: EM Linjeløb U19 (M)

TV 2 PLAY

LØ 5/8

10.50-13.35

11.00

Cykling: EM Linjeløb U23 (M)

TV 2 SPORT

LØ 5/8

13.50-17.25

14.00

Cykling: EM Linjeløb Elite (K)

TV 2 SPORT

SØ 6/8

14.05-17.10

14.15

Cykling: EM Landevej (M)

TV 2 SPORT


Se traileren her:

Billede {0} af {1}