
Fra TV 2s imagefilm 'Alt det vi deler', som var et af emnerne på dialogmødet med lytter- og seerorganisationerne i foråret 2017. (Foto: TV 2)
Forårets dialogmøde debatterede bl.a. TV 2s brandingkampagne ’Alt det vi deler’ og gav indblik i aktuelle projekter hos TV 2 Nyhederne og TV 2 NEWS. Også det politiske forslag om privatisering var blandt emnerne i TV 2s møde med lytter- og seerorganisationerne 30. maj 2017.
Hvorfor har TV 2 lanceret kampagnen ’Alt det vi deler’, og hvilke aktuelle tiltag arbejder TV 2 Nyhederne og TV 2 NEWS med? Og hvad mener TV 2 egentlig om regeringens planer om, at TV 2 bør sælges til private?
Det var nogle af de spørgsmål, som blev rejst, da TV 2 30. maj 2017 i København holdt sit halvårlige møde med lytter- og seerorganisationerne.
Privatisering eller ej
Og især spørgsmålet om en mulig fremtid med et privatejet TV 2 var anledning til mange spørgsmål – mens svarene fra TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup, på det punkt var korte og præcise.
- Det er en politisk beslutning, om TV 2 skal have den ene eller den anden ejer, og det blander vi os ikke i. Vi har masser af holdninger til indhold, public service, fiktion og nyheder, men ikke til, om TV 2 skal være privat- eller statsejet, sagde Merete Eldrup og fortsatte:
- Jeg og nogle ledere på TV 2 bruger en del tid på at levere faktaoplysninger til Kulturministeriet og til ministeriets rådgivere i forhold til den mulige privatisering. Det er ikke noget, som TV 2s øvrige medarbejdere skal bruge tid på – og det gør de heller ikke. TV 2 har en velfungerende strategi, og resten af virksomheden skal fortsætte det gode arbejde med at skabe masser af dansk indhold til seere og brugere.
TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup. (Foto: Mikkel Szabo / TV 2)
Fra dialogmødets deltagere gav den eventuelle privatisering anledning til en række spørgsmål præget af uvished og bekymring: Kan man forpligte en privat ejer til at levere public service på samme niveau som det nuværende TV 2? Bliver der tale om elastik i metermål, når forpligtelserne skal opfyldes? Hvad kan det betyde for TV 2s nyhedsdækning og troværdighed, hvis stationen skifter ejer? Hvilken betydning får de igangværende retssager for en eventuel privatisering? Kan man styre, hvem der i givet fald skal være køber af TV 2? Og hvad med samarbejdet med TV 2-Regionerne?
- Det er væsentligt for demokratiet, at TV 2 står stærkt og nyder samme tillid som i dag. Vi håber ikke, det bliver til noget med privatisering i denne omgang. Vi er trygge ved og glade for det TV 2, vi har – så hvorfor risikere at ødelægge noget, der fungerer, lød udsagnene fra et par af deltagerne i dialogmødet.
TV 2 skruer op for public service
Merete Eldrup fortalte på mødet, at TV 2 – jf. den udsendte public service-redegørelse for 2016 – har skruet op for public service i disse år. Andelen af dansksproget indhold er vokset og ligger omkring 70 procent, antallet af nyhedstimer på TV 2 er højere end nogensinde, hovedkanalen skaber hyppigt debat med sine dokumentarer, ligesom TV 2 klart har øget produktionen af ny, dansk fiktion.
Samtidig er der styr på økonomien, seertilslutningen er tilfredsstillende, og TV 2 PLAY vokser og har nu mere end 300.000 abonnenter.
- Men der er også nogle mørke skyer. Mange husstande fravælger tv-pakker eller køber mindre tv-pakker, og det går bl.a. ud over udbredelsen af TV 2s nichekanaler. Danskerne bruger mere tid på udenlandske mediegiganter, som ikke prioriterer nyhedsudsendelser og danske dokumentarer. Og samtidig har den generelle tv-sening over de senere år været vigende, især blandt unge, sagde Merete Eldrup og fortsatte:
- Når vi måler i andele af tv-forbruget, klarer vi os heldigvis godt, og samtidig har TV 2s streamingtjeneste fået mange nye kunder. Et abonnement på TV 2 PLAY bruges typisk af flere medlemmer i en familie, og dermed har vi væsentligt flere brugere af TV 2 PLAY end antallet af abonnenter.
Trekløveret fra 'Mercur' fra venstre: Flemming Vestergaard (Andreas Jessen), Jan Irsinger (Jon Lange) og Anne-Marie Jensen (Neel Rønholt) ombord på radioskibet. (Foto: Christian Geisnæs / TV 2)
Hvorfor blev ’Mercur’ sendt på TV 2 CHARLIE?
På dialogmødet blev Merete Eldrup mødt af en opfordring til at etablere en kirkelig redaktion og lave permanente programmer om tro og kirkelige emner. En mødedeltager savnede Formel 1 på TV 2, ligesom deltageren ærgrede sig over, at cykelløbet Giro d’Italia ikke kunne ses på TV 2 i 2017. En anden deltager fandt, at sommerens programudbud indeholder for mange genudsendelser.
- Vi bruger flest penge på programmer på de tidspunkter af året, hvor flest danskere ser tv. I 2017, som ikke byder på lige så meget sport som OL- og EM-fodbold-året 2016, vil vi faktisk have flere nye danske serier hen over sommeren, sagde Merete Eldrup.
TV 2-direktøren fik roser for TV 2s mange danske programmer inden for bl.a. nyheder, fiktion og underholdning. Bl.a. blev fiktionsserien ’Mercur’ fremhævet af en mødedeltager, som dog efterlyste, at serien var blevet vist på TV 2 og ikke på TV 2 CHARLIE.
- Det var meget bevidst at prioritere CHARLIE, for der skal også være noget unikt til de mange danskere, der prioriterer at betale for TV 2 CHARLIE. Vi er meget glade for dansk fiktion, og serien ’Mercur’ om bruddet på det danske radiomonopol blev netop skabt til TV 2 CHARLIE. Men det udelukker bestemt ikke, at serien kan få en visning på hovedkanalen på et senere tidspunkt, sagde Merete Eldrup.
Fra TV 2s brandingfilm 'Alt det vi deler'. (Foto: TV 2)
’Alt det vi deler’ – fra programstrategi til brandingkampagne
Dialogmødets deltagere fik også en grundig orientering om brandingkampagnen ’Alt det vi deler’, som TV 2 i januar 2017 sendte i luften på sociale medier.
- TV 2s mål er at give danskerne relevante oplevelser, som de har lyst til at dele med andre, og ’Alt det vi deler’ er den måde, vi ser verden på. Vi mener, at der er mere, der samler os som danskere, end der skiller os ad, sagde kampagneleder Christopher Witzke, TV 2 Marketing, på dialogmødet, og fortsatte:
- På TV 2 er vi optaget af det almenmenneskelige. Det, vi alle deler – om vi vil det eller ej – og vi vil give indblik i hinandens liv og holdninger. Vi vil tage emner op, der er vigtige for danskerne på en måde, så de kan mærke det.
I det perspektiv var det ifølge Christopher Witzke afgørende, at den ’Alt det vi deler’-film, TV 2 lavede, havde deltagelse af almindelige danskere og ikke af skuespillere eller kendisser. Optagelserne af filmen foregik 3. december 2016 og havde deltagelse af cirka 100 danskere fordelt på forskellige befolkningsgrupper. Undervejs i optagelserne blev deltagerne stillet en lang række spørgsmål, og de skulle gå frem, når de kunne svare ja til spørgsmålene.
- Det var en øjenåbner for deltagerne, at de havde så mange ting til fælles med andre personer, som de umiddelbart virkede meget forskellige fra. Det var en meget positiv dag, og deltagerne var glade under optagelserne, fortalte Christopher Witzke.
Selv om ikke alle deltagere i dialogmødet på forhånd havde kendskab til ’Alt det vi deler’, var der mange roser til kampagnen og til TV 2s holdningsmæssige tilgang i stationens programvirksomhed. Christopher Witzke blev spurgt, om ’Alt det vi deler’ kunne ses som et smart markedsføringstiltag uden sammenhæng med programmerne.
- Absolut ikke. Faktisk tværtimod. Programmerne kom først, for ’Alt det vi deler’ har været ledetråden for os i flere år, når vi igangsatte og producerede nye programmer. Siden 2015 har ’Alt det vi deler’ været en overskrift i TV 2s koncernstrategi, men først i begyndelsen af 2017 var vi klar med vores film og kampagne. Så det hele er startet med – og har taget udgangspunkt i – den måde, som vi gennem flere år har arbejdet med vores programmer, sagde Christopher Witzke.
Fra den danske udgave af TV 2-filmen 'Alt det vi deler', der har vundet en række priser. (Foto: TV 2)
En overvældende modtagelse
Brandingfilmen ’Alt det vi deler’ blev sluppet løs på Facebook fredag 20. januar 2017 klokken 11.05, og modtagelsen var overvældende. Allerede ni timer senere var filmen vist én million gange, og godt to døgn senere var filmen vist 3,5 millioner gange, delt 56.000 gange og havde flere end 200.000 likes.
Mandag 23. januar blev ’Alt det vi deler’ vist på TV 2 for første gang – umiddelbart efter sæsonpremieren på ’Badehotellet’. Allerede på dette tidspunkt var filmen vist fire millioner gange på de sociale medier.
- TV 2 havde med ’Alt det vi deler’ åbenbart præsenteret et budskab, som ikke alene var vigtigt i Danmark. For straks efter offentliggørelsen af den danske film begyndte efterspørgslerne på en engelsksproget version at strømme ind fra borgere, meningsdannere og medier i udlandet, fortalte Christopher Witzke.
Efter få timer var TV 2 klar med en engelsk-tekstet version, og fredag 27. januar uploadede TV 2 den engelsk-speakede ’All That We Share’. Herefter fik udbredelsen eksplosiv fart, og allerede 1. februar 2017 var filmen vist 30 millioner gange og havde 900.000 delinger.
- Og når vi holder møde i dag, er antallet af visninger over 300 millioner, filmen er delt flere end seks millioner gange, og der er flere end 8,4 millioner interaktioner, sagde Christopher Witzke om filmen, der ligeledes har vundet flere branchepriser over hele verden.
Siden foråret 2017 har TV 2 videreudviklet kampagnen, så ’Alt det vi deler’ nu bl.a. indgår i intro- og outro-billederne til TV 2s reklameblokke og på sociale medier. Her præsenteres to danskere – i udgangspunktet meget forskellige og måske iført uniformer fra deres vidt forskellige job – hvorefter en tekst fortæller, at de har det til fælles, at de f.eks. begge har grønne fingre, taler i søvne eller elsker campingferie.
- Når vi ser personer i uniform, har vi tendens til at have forudindtagede meninger – måske endda fordomme – om disse mennesker. Med ’Alt det vi deler’ er vi med til at nuancere fordomme eller helt bryde dem ned, sagde Christopher Witzke.
Mikkel Hertz, TV 2s nyhedsdirektør (Foto: TV 2)
70 procent af nyhedsseningen på TV 2 og TV 2 NEWS
TV 2s nyhedsdirektør, Mikkel Hertz, var den tredje gæst, der stillede op til livlig debat med lytter- og seerorganisationerne, og han indledte mødet med at give en status for nyhedsforbruget i Danmark. Her står for TV 2 for cirka 70 procent af nyhedsseningen, når de regionale nyhedsudsendelser på hovedkanalen medregnes.
Set over en uge når TV 2s nyhedsudsendelser ud til flest – 1,4 mio. danskere i snit i årets første 20 uger mod 1,15 mio. danskere hos DR1 og DR2. Samtidig har TV 2 NEWS indledt 2017 flyvende og i en position som Danmarks sjette mest sete kanal.
Mikkel Hertz nævnte også 18 Nyhederne, som TV 2 har ”forfremmet” og forlænget til at være den tredje hovednyhedsudsendelse på hverdage, ligesom han fremhævede det faste indslag ’19inspiration’ om ting, der lykkes og går godt.
- Tv-nyhedsudsendelser handler ofte om tragiske hændelser og problemer. Med ’19inspiration’ har vi ramt et behov, og ’19inspiration’ er noget af det, seerne husker, når vi spørger ind til deres oplevelse af nyhedsudsendelser, sagde Mikkel Hertz.
På TV 2 NEWS er der mere fokus på debatter, på at have gæster i studiet og på at være mere ude i landet.
- Og debatterne skal ikke alene handle om dansk politik eller tunge, officielle temaer. Vi vil være bredere og favne flere emner, herunder gennemføre værdidebatter, sagde Mikkel Hertz.
TV 2 NEWS har igangsat magasinprogrammet 'Verden ifølge Trump', der har Jesper Zølck Felbo som fast vært. (Foto: TV 2)
Efterlyser mere EU-indhold på TV 2s kanaler
En deltager i dialogmødet kaldte det ”grænseløst irriterende og nedladende, når to studieværter laver ping-pong-snak” med hinanden, mens en anden deltager efterlyste mere EU-stof på TV 2s flade, fordi ”vi mangler viden om, hvordan Europa og Danmark hører sammen”.
- Jeg forstår din pointe, men jeg er ikke helt enig, for jeg synes faktisk, vi dækker området godt på TV 2 og i bl.a. magasinerne på NEWS. Der er stor forskel på journalistik og folkeoplysning, og det lyder, som om du efterspørger mere folkeoplysning, sagde Mikkel Hertz.
En deltager efterlyste flere NEWS-programmer, der går i dybden. Mikkel Hertz nævnte TV 2 Nyhedernes og TV 2 NEWS’ særlige fokus på politiske strømninger i USA og Europa som eksempel på udsendelser og indslag, der vil tættere på holdninger i befolkningerne.
- Medierne blev overraskede over valget af Trump og over Brexit, og også i Danmark har medier og meningsmålinger taget fejl. Mange kloge hoveder har fokus på Christiansborg og Slotsholmen og ikke på livet rundt omkring i Danmark, og vi har ikke været gode nok til at være ude i landet og til at lægge ørerne til jorden. Det skal vi gøre bedre, og vi er i fuld gang, sagde Mikkel Hertz.
Breaking news har været kendetegnende for TV 2 NEWS, og i anledning af kanalens første runde fødselsdag sendte TV 2 et program med netop titlen '10 år med breaking news'. (Foto: TV 2)
Inflation i breaking news
Flere deltagere i dialogmødet mente, at der er gået inflation i breaking news på TV 2 NEWS, på tv2.dk og i TV 2s nyhedsapp.
- Breaking news på TV 2 NEWS og de digitale platforme er et visuelt signal om, at der er sket noget væsentligt nyt. Det er dog ikke et billede på, at hele verden er gået i stå og alene har fokus på én bestemt begivenhed, sagde Mikkel Hertz og fortsatte:
- Når en nyhed er væsentlig, relevant og interessant for mange danskere, skal man overveje, om den er breaking news i nyhedsstrømmen. Men der er ingen facitliste for breaking news, og vi diskuterer det hyppigt. Ind imellem kan jeg gå på redaktionen og spørge, om ikke en bestemt nyhed burde være breaking, og andre gange kan jeg undrende spørge, om en konkret nyhed virkelig er breaking news.
Nyhedsdirektøren understregede også, at den digitale nyhedsdækning, som jævnligt – før i tiden – blev anset for en sidebeskæftigelse, naturligvis nu er helt ligeværdig med tv-dækningen.
- Kvaliteten skal være i orden, og vi har sat ind imod fejl, dårligt sprog, slap journalistik, gentagelser og de såkaldte clickbait-rubrikker, som på en urimelig måde forsøger at lokke brugere til at klikke på en artikel.
Disse tiltag har medført, at antallet af klager er faldet, og vi fortsætter bestræbelserne på at blive endnu bedre, sagde Mikkel Hertz.
Troværdighed i medierne
Den digitale nyhedsdækning har også haft fokus hos seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike, som bl.a. har kunnet konstatere, at der i 2016 var cirka en tredjedel færre klager over stave- og sprogfejl på TV 2.
- Jeg tilskriver det bl.a. en aktiv indsats i nyhedsafdelingen, som både har haft fokus på færre fejl og har lavet redaktionelle justeringer på tv2.dk. Når det gælder clickbait, er reglen, at overskrifter skal være dækkende og saglige. De må gerne være slagkraftige, men de skal ikke være formuleret, så det handler om at lokke brugerne, sagde Lars Bennike.
Der var også debat om troværdighed i medierne, bl.a. med udgangspunkt i TV 2s og andre mediers fokus på mulige bivirkninger af HPV-vaccinen, der skal forhindre især livmoderhalskræft. Seernes redaktør har tidligere kritiseret TV 2-dokumentaren ’De vaccinerede piger’, og det samme gjorde deltagere i dialogmødet. Både Bennike og flere dialogmødedeltagere var til gengæld positive over for den HPV-debat, som TV 2 NEWS sendte i maj 2017.
- Debatten på NEWS var helt efter bogen, og værten gik kritisk til alle parter. TV 2 er aldrig part i en sag som f.eks. HPV, og TV 2 skal hverken argumentere for det ene eller det andet, men skal fremlægge viden, sagde Lars Bennike.
Fra fjerde sæson af 'Badehotellet', der løb over skærmen i vinteren 2017, og som gav anledning til reaktioner fra seere om korrekthed i visse historiske detaljer. (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)
Der var også debat om bandeord på tv, og her lød opfordring til TV 2 om at gribe stærkere ind over for folk, der bander.
- Jeg tror ikke, at I nogensinde har fået klager over, at der bandes for lidt, lød det lakonisk fra en deltager i dialogmødet.
Engagerede seere påpeger historiske fejl i fiktionsserier
Lars Bennike fortalte, at han og TV 2s seersekretariat har fået modtaget mange positive henvendelser til TV 2 CHARLIE for serien ’Mercur’, og han gav nogle eksempler på det engagement, som kendetegner seere af serier som netop ’Mercur’ og ’Badehotellet’.
- For der var også kritik fra seere, som er meget opmærksomme på historiske unøjagtigheder – bl.a. om et bånd, der blev rullet den forkerte vej om en capstan på en Lyrec-båndoptager, og om et billede af en transistorradio, der ikke passede til navnet i en radioreklame fra ’Mercur’, sagde Lars Bennike og fortsatte:
- Samme store engagement oplever vi i forhold til ’Badehotellet’. Hvornår kom Hitlers sommerbolig til at hedde ”Berghof”? I 1928 eller først i 1933? Tilsvarende da karakteren hr. Weyse i en episode, mens det regnede og lynede, spillede og sang ’I’m singing in the rain’, som dog først er fra filmen med Gene Kelly i 1952.