Rekord i nyhedstimer

23. april 2014;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 har aldrig tidligere sendt så mange nyhedstimer som i 2013.

I april 2013 tog TV 2 det nye HD-nyhedsstudie på Kvægtorvet i brug. Herfra sender TV 2 de daglige nyhedsudsendelser kl. 17.00 og 18.00 samt hovednyhedsudsendelserne kl. 19.00 og 22.00. (Arkivfoto: Miklos Szabo / TV 2)

Med 981 timers nyhedsudsendelser satte TV 2s hovedkanal i 2013 en klar rekord i antallet af nyhedstimer. Det fremgår af TV 2s public service-redegørelse for 2013, som netop er offentliggjort.

TV 2 sender op til 15 landsnyhedsudsendelser om dagen – og 88 landsnyhedsudsendelser i løbet af en uge. Hertil kommer regionale nyheder og sportsnyhedsudsendelser, som ikke er medtaget i denne optælling.

- Nyheder er en afgørende del af TV 2s public service-grundlag og en vigtig del af TV 2s kontakt med danskerne. Derfor er nyheder en integreret del af TV 2s mange tilbud til seere og brugere på vores tv-kanaler, på TV 2 PLAY og på nettet og mobiltelefonen, siger TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup.

TV 2 er den hovedkanal, som sender klart flest nyhedsudsendelser. Til sammenligning sendte DR1 373 timers nyheder i 2013 – op til tre nyhedsudsendelser og en nyhedsoversigt på hverdage.

Tv-nyhedsseningen (danskere på 12 år og derover) fordelt på kanaler i 2013: 69 procent af tv-nyhedsseningen foregik på TV 2s kanaler. Klik på diagrammet for at se det i dobbelt størrelse. (Kilde: Gallup TV-Meter)

69 procent af tv-nyhedsseningen sker på TV 2s kanaler
Når man ser på danskernes forbrug af tv-nyheder, spiller TV 2-kanalerne også den klart største rolle. I 2013 foregik 54 procent af danskernes tv-nyhedssening på TV 2 NYHEDERNE og TV 2 NEWS, mens 15 procent af tv-nyhedsseningen lå på de regionale nyhedsudsendelser, som kan ses på TV 2s hovedkanal.

Tilsammen er det altså 69 procent af tv-nyhedsforbruget, som foregår på TV 2 og TV 2 NEWS.

DR-kanalerne DR1, DR2 og DR Update stod i 2013 for 31 procent af tv-nyhedsseningen – samme procentsats som i 2012.

Læs hele TV 2s public service-redegørelse her.

--------------------------------

Læs også om 2013:

TV 2: Rekord for dansksproget tv i 2013

TV 2 sender flest førstegangsudsendelser

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}