Håndboldfeberen har ramt Danmark

15. januar 2014;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 er rykket ud i landet, hvor danskerne viser deres opbakning til håndboldherrerne, spiller street-håndbold og deltager i Facebook-aktiviteter.

Med brug af #emhh og geografisk placering i en offentlig besked på Instagram Twitter eller Facebook, vises deltagernes billeder på TV 2s sociale danmarkskort, der er lavet til EM i håndbold.

TV 2 rejser rundt i hele landet fra 12.-24. januar, mens håndboldherrerne forsvarer EM-guldet på hjemmebane. Målet med TV 2s Danmarks-tour er at gøre Danmark til verdens stærkeste hjemmebane og samle danskernes opbakning til de danske EM-spillere.

Samtidig kan danskerne teste deres håndboldevner i KIAs Street Handball Challenge-turnering, vinde præmier og få taget billeder til deres Facebook-profil.

Bo Spellerberg, Lasse Boesen og Torsten Laen har alle tre prøvet kræfter med street-håndbolden, og nu kan danskerne så også teste deres håndboldevner og vinde håndbolde, iPads og meget andet.

#emhh
På turen rundt i landet opstiller TV 2 en fotovæg og otte figurer i fuld størrelse af landsholdspillerne, så danskerne kan vise deres opbakning til håndboldherrerne ved at få taget et billede og dele det på de sociale medier med hashtagget #emhh.

TV 2 uddeler spilletrøjer til de bedste billeder og en masse andet håndboldudstyr, så deltagerne kan være kampklar til Danmarks kampe.

Danskerne viser deres flag
På opfordring fra TV 2 viser danskerne allerede deres opbakning til håndboldherrerne ved at lave rød-hvide flag med de ting, som er omkring dem.

Med brug af #emhh og geografisk placering i en offentlig besked på Instagram, Twitter eller Facebook vises deltagernes billeder på TV 2s sociale danmarkskort, der er lavet til EM i håndbold.

Kortet kan ses på https://emhh.tv2.dk/

Fanzone på em.tv2.dk
em.tv2.dk finder du alt om EM i håndbold inklusiv en særlig fanzone, hvor du kan læse mere om TV 2s fan-aktiviteter.

TV 2 er i følgende byer på de dage, hvor Danmark spiller:

Torsdag 16. januar kl. 15-18 i Esbjerg
Lørdag 18. januar kl. 12-15 i Herning
Mandag 20. januar kl. 15-18 i Glostrup
Onsdag 22. januar kl. 15-18 i Slagelse
Fredag 24. januar kl. 15-18 i Odense

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}