Livetekstning udvides med ”Go’ morgen Danmark” og ”Go’ aften Danmark” – i forvejen livetekstes alle nyheder, sportsnyheder og vejrprogrammer.

Malena Larsen i gang med livetekstning på TV 2.

Efter at TV 2 i september 2012 indførte livetekstning af alle nyhedsprogrammer og senere udvidede med sportsnyheder og vejrprogrammer, er TV 2 fortsat med en betydelig udvidelse af tekstningen af kanalens direkte programmer.

”Go’ morgen Danmark” er blevet livetekstet i weekenden siden september – et program af en helt anden type end den nyhedsgenre, som livetekstnings-systemet TTT (Tale-Til-Tekst) især er anvendt til i de senere år.

Med erfaringerne fra tekstningen i weekenden af ”Go’ morgen Danmark” har TV 2 i 2012 også indført livetekstning af ”Go’ morgen Danmark” på hverdage. Og nu tekstes også ”Go’ aften Danmark”, der nu sendes i to afdelinger, klokken 17.25 og klokken 18.25.

- Med magasinprogrammerne ”Go’ morgen Danmark” og ”Go’ aften Danmark” bevæger talegenkendelsessystemet sig ind i en helt ny verden. I tidernes morgen blev TTT-systemet skabt til at være en ’medicinsk’ ordbog til hospitaler og læger, og senere blev systemet videreudviklet til en ordbog med nyheds- og politiske emner, så vi kan tekste f.eks. NYHEDERNE, valg og kongelige begivenheder, siger Pia Nothlev, der er teamleder for livetekstning på TV 2, og fortsætter:

- Når ”Go’ morgen” og ”Go’ aften” nu tekstes, udvides ordbogen til en allround ordbog med livsstils-emner som tøj, musik, bøger, film, vin, gadgets og meget mere. Og selv om ordbogen konstant opdateres, er det langt fra sikkert, at den altid kan genkende ordene, siger Pia Nothlev, der er teamleder for livetekstning på TV 2.

Teamleder for livetekstningen på TV 2, Pia Nothlev. (Foto: Ebbe Rosendahl / TV 2)

Ord genkendes først efter et stykke tid
Systemet fungerer sådan, at det er bedst løbende at adaptere den livetekstning, man har gennemført under udsendelserne, fremfor at man lægger ordene ind uden sammenhæng. De nye ord læres altså bedst ved praktisk brug (tekstning) af ordene i deres naturlige sammenhæng.

Det kan derfor vare et godt stykke tid, før alle de nye ord genkendes. Og man skal også i samme forbindelse være opmærksom på, at ordbogen ikke bliver tunet væk fra den nyhedsorienterede model.

- Ud over genkendelsen, der ikke altid er optimal, vil det også for mange seere være et problem med den til tider betydelige forsinkelse, ordene kommer på skærmen. Den vil aldrig kunne slippes helt, men der er dog lys i sigte med DVB-tekstning, som vil gøre det muligt for seerne at modtage den tekst, der ikke trykkes direkte på, omtrent dobbelt så hurtigt som nu. Foreløbig er det desværre kun et mindretal af seerne, der kan gøre brug af denne service, siger Pia Nothlev.

Forsinkelsen slipper seerne dog næsten for i TV 2s nyhedsudsendelser i eftermiddags- og aftentimerne (klokken 17.00, 18.00, 18.15, 19.00 og 22.00). Her er det nemlig muligt for liveteksterne at redigere de fleste op- og nedlæg fra studieværterne samt en del indslag, så de kan trykkes på simultant med det sagte.

Se også TV 2s site ”Tekster & Tegn” om tekstning, livetekstning mv.

-----------------------------------

Teknisk beskrivelse af, hvordan systemet genkender:

Tekstningen via TTT-systemet foregår på den måde, at den tale, som siges i et tv-indslag, bliver speaket i redigeret form af en respeaker, hvis stemme TTT-systemet kender særdeles godt. Det er denne tale fra TV 2s respeaker, som systemet skal genkende, og som udskrives som tekster på tv-skærmen.

1. Mikrofonen laver det, respeakeren siger, om til et analogt signal og lægger det i computerens lydkort.
2. Signalet konverteres til en strøm af digitale data (010001111), som er det sprog, computeren forstår.
3. Herefter kommer talegenkender-softwaren ind i billedet: Den akustiske model analyserer lydene fra stemmen og omdanner dem til fonemer, som er de mindste lydenheder, der findes i sproget (det danske sprog indeholder 34 fonemer, det spanske kun 5, og engelsk ca. 45 fonemer).
4. Den akustiske model fjerner støj og anden information, der ikke skal bruges til noget.
5. Fonemerne sættes op imod de tilgængelige ord i ordbogen. På dette tidspunkt er systemets talegenkender stadig ikke sikker på, hvad respeakeren har sagt.
6. Denne usikkerhed behandler softwaren ved at benytte en sandsynlighedsberegning: Altså hvor stor er muligheden for, at f.eks. ordet ”hund” kommer efter ordet ”hans” og før ordene ”hedder Bulder”.
7. Først efter denne lange proces tager talegenkenderen beslutning om, hvad der skal stå – og teksten udskrives på skærmen.
8. Derfor er det meget vigtigt at tune de forskellige contexter med tekster, som passer til det, man skal tekste (f.eks. nyheder, kongelige begivenheder, talkshows mv.).

Læs flere nyheder