Hovedrollerne til filmen er afsløret ved pressemøde torsdag 11. august.

Fiil-familien, som den kan opleves i danske biografer i marts 2012. (Foto: Lars Høgsted)

 
Det er et markant cast af både kendte personligheder og nye ansigter i filmsammenhæng, der skal spille nogle af de største ikoner fra besættelsestiden i den kommende storfilm om Hvidstengruppen, som TV 2 er med til at støtte og realisere.

Lederen af Hvidsten Gruppen, kromanden fra Hvidstenkro, Marius Fiil, og Gudrun Fiil, hans kone, spilles af henholdsvis Jens Jørn Spottag og Bodil Jørgensen, Niels Fiil spilles Thomas Ernst, Tulle Fiil spilles af Marie Bach Hansen, og hendes mand Peter spilles af Jesper Riefenstahl.

Der er filmdebut til 15-årige Laura Winther Møller som Gerda Fiil og til 14-årige Mia Ejlerskov som Bitten Fiil.

Af andre store roller kan nævnes Bjarne Henriksen som dyrlægen Albert Iversen, Anne Louise Hassing som dyrlægens kone, Jesper Asholdt er Thorup Petersen, lægen fra Randers, og Mads Wille, der var med til at få Marius Fiil til at danne gruppen, spilles af Ole Geisler.

Se trailer for filmen her (opdateret pr. 17. november 2011)

Anne Grethe Bjarup Riis.

Anne Grethe Bjarup Riis instruerer
Anne Grethe Bjarup Riis er valgt som instruktør i samarbejde med Anders Refn, der er teknisk instruktør. Anders Refn har flere gange arbejdet sammen med Lars von Trier og står også for filmens klipning.

Morten Bruus er fotograf. Peter de Neergaard er scenograf. Manuskriptet er skrevet af Ib Kastrup og Jørgen Kastrup.  Regner Grasten producerer og optagelserne starter 22.  august, og der er premiere over hele landet 1. marts 2012.

Hvidstengruppen, en af besættelsestidens mest berømte illegale grupper, var kernejysk. Hvidstengruppen lever i eftertidens minde med en næsten mytisk glans, og det skyldes, at henrettelserne ramte en enkelt familie og en lille lokalbefolkning usædvanligt hårdt, og at gruppens medlemmer var eksempler på en stærk og sej urdansk oprindelighed. Det var almindelige folk, der tog en beslutning om at kæmpe for friheden.

- Filmen om Hvidstengruppen er en milepæl i danmarkshistorien, der er nødvendig at fortælle. Henrettelsen af otte almindelige mennesker, der prøvede at gøre den umulige forskel, er en rystende begivenhed, der var med til at gøre Danmark frit. Derfor har vi pligt til at gengive historien med stor respekt og forståelse for disse menneskers situation og skæbne, siger Anne Grethe Bjarup Riis.

"Et ufatteligt mod"
Producent Regner Grasten siger:

- Det er en film, der skal få nutidens generationer til at forstå det ufattelige mod, der er blandt et folk, når det gør oprør mod uretten uanset konsekvenserne. Man kan kun rystes over den sovjetiske nedkæmpelse af oprøret i Prag 1968, massakren på Den Himmelske Freds Plads 5. juni 1989 i Beijing og den brutale nedslagtning i Iran af det grønne oprør i sommeren 2009, og senest har vi fulgt oprøret i Egypten, hvor Tahir Pladsen blev omdrejningspunktet for kampen for demokrati.

- Marius Fill forudså, at den eneste måde, hvorpå der kunne være fred i Europa, var ved at strække hånden frem - for som som han sagde til den tyske rigsret, der dømte Hvidstengruppen til døden: "Vi var almindelige mennesker, som ville leve i fred med vore naboer, og hvis ikke unge tyskere og unge danskere en gang i fremtiden kan række hinanden hånden tværs over grænsen i venskab, giver vores død ingen mening."

------------------------------

Om Hvidstengruppen:

I centrum stod Marius Fiil, der i 1934 havde overtaget Hvidsten Kro efter sin far. Han var født på kroen i 1893, der ligger midtvejs mellem Randers og Mariager. Ved siden af kristendommen betød den nationale arv og det folkelige Danmark umådeligt meget for ham. Han førte kroens præg tilbage til de gamle landsbykroers stil og fyldte den med bondemøbler og andre antikviteter. Uden for satte han mindestene for nationale begivenheder. Hans kone, Gudrun, stod i køkkenet og lavede fremragende bondemad. Især hendes flæskeæggekage gik der ry om. Selv hyggede Marius om gæsterne i skjorteærmer og hosesokker. Kroen blev landskendt.

Da den første nedkastning af engelsk sabotagemateriel skulle finde sted i marts 1943, blev Marius Fiil kontaktet af faldskærmsmanden Ole Geisler, der var blevet kastet ned i februar og nu sammen med godsejer Flemming Juncker var ved at udbygge den illegale organisation i Jylland. Fiil sagde omgående ja til at organisere modtagelsen.

Det blev indledningen til et omfattende og effektivt arbejde med modtagelse af faldskærmsfolk, våben og sabotagemateriel. Marius Fiils familie og adskillige af egnens folk deltog. Selve Hvidstengruppen blev desuden ofte bistået af faldskærmsfolk under Geislers ledelse og folk fra Randers. De fleste modtagelser fandt sted på en plads ved Allestrup Gård, ikke langt fra kroen. 

Men i marts 1944 var det slut. En arresteret faldskærmsmand havde røbet gruppen, og tidligt om morgenen 11. marts slog Gestapo til efter at have holdt gruppen under observation et stykke tid. 30 tyskere deltog i aktionen, og samtlige gruppemedlemmer, deriblandt kromandens to døtre, blev arresteret. De blev ført til Aarhus, derefter til Horserødlejren og siden til Vestre Fængsel i København.

Under forhørene optrådte de med stor ro og værdighed. De var klar over, hvad der stod på spil. Tyskerne vidste for meget. I Vestre kom nogle af dem til at dele celle med folk fra den såkaldte Års-gruppe med den unge Christian Ulrik Hansen i spidsen. De to grupper havde fælles livsholdning med et grundtvigsk indslag. De fik smuglet en Højskolesangbog ind og sang løs, når de kunne komme til det for vagterne. Christian Ulrik Hansen og hans fæller - otte mand - blev dømt til døden 20. juni og henrettet tre dage senere. Meddelelsen herom var med til at skærpe situationen i København, hvor de første arbejdsnedlæggelser fandt sted 26. juni.

Den dag faldt også dommene over Hvidstengruppens medlemmer. Marius Fiil, hans søn og svigersøn og fem andre mænd blev dømt til døden. Hans to døtre idømtes henholdsvis tugthus på livstid og to års ungdomsfængsel. To mænd fik tugthus på livstid, og to andre fire års tugthus. Dødsdommene fuldbyrdedes torsdag 29. juni. De blev skudt i Ryvangen. Henrettelsen drev københavnerne til yderligere trodsig demonstration mod besættelsesmagten. Tyskerne havde ellers givet en første lille indrømmelse over for den oprørske bys befolkning, men henrettelserne skærpede situationen.

Den ældste datter, Kirstine - som alle kaldte Tulle, og som var idømt livsvarigt tugthus - sendte samme dag et brev til den tyske Rigsbefuldmægtigede, Dr. Werner Best, besættelsesmagtens øverste civile myndighed. Hun bebrejdede ham, at han ikke forstod danskernes frihedstrang og sluttede med ordene: "Alle dem, der gav deres liv for Danmark, vil vidne om, at selv et lille land som Danmark må have lov at tænke og tale selvstændigt. Nu har jeg ikke mere på hjerte, kun dette vil jeg sige, at jeg er stolt over, at jeg havde en mand, far og bror, der var værdige til at dø for Danmark'. 
En medfange fra kvindeafdelingen i Vestre Fængsel har fortalt, at Tulle sagde til hende: 'De har skudt min mand, min far og min bror. Det har ikke spor at sige, vi skal nok holde ud".

Efter befrielsen fandt man ligene af de otte i Ryvangen. 16. juli 1945 blev de gravsat i Hvidsten by, hvor der er rejst dem en mindesten.

Læs flere nyheder