TV 2 Zulu er Danmarks mest vitale tv-kanal

08. februar 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 Zulu har styrket sin position yderligere i danskernes omdømme, viser den nye BAV-analyse. Kanalen har vundet mere sjæl og fremstår mere original og ægte samtidig med, at Zulu har bevaret ”kant” i sine tilbud til danskerne. Også fremgang til TV 2 FILM.

BAV-diagrammet for 2010 (18-49 år) viser tv-kanalernes vitalitet (op ad den lodrette Y-akse) og styrke (ud af vandrette X-akse). Bedst placering - med høj vitalitet og stor styrke - har de kanaler, som ligger tæt på øverste højre hjørne (klik på diagrammet for at få det vist i en større størrelse). TV 2 Charlies placering er god blandt de 18-49-årige, men er væsentligt flottere i kanalens kernemålgruppe (50 år+).



Danskerne opfatter TV 2 Zulu som Danmarks mest vitale tv-kanal med et særpræg, der overgår alle andre. Den position er styrket i det seneste år, hvor TV 2 Zulu både har det højeste særpræg blandt de unge seere, blandt de yngre voksne danskere og nu også blandt alle danskere over 15 år.

Det viser 2010-udgaven af Bates Y&R Brand Asset Valuator-analyse (BAV), som netop er offentliggjort.

- Det er så stort, at Zulu-brand’ets flotte placering i de tidligere BAV-undersøgelser kunne udvikle sig og blive endnu stærkere i 2010. Vi har introduceret utroligt mange nye formater og har taget mange chancer på Zulu, og det er skønt at se, at det har båret frugt, så vi nu fremstår endnu mere vitale og har formået at styrke det i forvejen meget stærke brand yderligere, siger kanalchef Maiken Wexø, TV 2 Zulu.

Maiken Wexø, kanalchef for TV 2 Networks og dermed for nichekanalerne TV 2 Zulu, TV 2 Charlie og TV 2 FILM.


TV 2 Zulu: ”Den trendy leder med sjæl”
"Når danskerne i Zulus målgruppe af yngre danskere skal karakterisere kanalen, er det med ord som ”skiller sig ud”, ”ubekymret”, ”anderledes”, ”sjov”,  ”modig”, ”bedre end konkurrenterne” og ”værd at betale mere for”.

BAV-analysen karateriserer TV 2 Zulus værdier som ”Den trendy leder med sjæl”.

TV 2 Zulu har fået nye værdier i 2010 – bl.a. ”original” og ”ægte”.

- TV 2 Zulus værdier i BAV-analysen viser, at Zulu har vundet mere sjæl samtidig med, at kanalen fremstår mere original, ægte og med ”kant”. Det er lige præcis dér, TV 2 Zulu gerne vil være, siger Maiken Wexø.

Se her, hvordan TV 2-kanalernes brand har udviklet sig fra 2009 til 2010.

Årets største internationale film-begivenhed er Oscar-uddelingen 27. februar, og den transmitteres igen i år af TV 2 FILM.

Klar fremgang til TV 2 FILM
Også TV 2 FILM har fremgang i 2010 – endda meget klar fremgang. Kanalen vokser hos danskerne på både ”særpræg”, ”relevans”, ”anseelse” og ”dominans”.

De værdier, som de 18-49-årige især hæfter på TV 2 FILM, er ”sjov”, ”anderledes”, ”social”, ”ubekymret” og nyttig”.

- Vi er meget glade for, at TV 2 FILMs brand vokser så tydeligt hos danskerne, og vi vil fortsætte med at udvikle relevante events og temaer på filmkanalen. Resultatet ligger godt i tråd med, at vi flere steder har oplevet, at antenneforeninger og deres medlemmer har fortrudt, at TV 2 FILM i en periode blev fravalgt i tv-udbuddet, siger Maiken Wexø.

Flere BAV-resultater
Årets BAV-analyse er ikke alene en stor cadeau til TV 2 Zulu og TV 2 FILM. Der er også

markant fremgang til vurderingen af TV 2s brand,

stor fremgang til TV 2 NEWS,

ligesom TV 2 Charlie nærmer sig positionen som powerbrand i sin målgruppe.

-----------------------------

Om Brand Asset Valuator:

Brand Asset Valuator er en årlig undersøgelse, som udføres af MEC og Bates Y&R. Undersøgelsen måler mærker og virksomheder på flere parametre: Vitalitet (forstået som særpræg og relevans) og styrke (forstået som anseelse og dominans). Vitaliteten udtrykker vækstpotentialet, mens styrken er et udtryk for den historiske styrke.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}