
TV 2 NEWS’ brand vokser markant i den seneste BAV-analyse. Dan-skerne giver NEWS fremgang i både særpræg, relevans, anseelse og dominans, og kanalen har powerbrand-status i flere målgrupper.
TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby. (Foto: Miklos Szabo / TV 2)
TV 2 NEWS er i klar vækst i den seneste BAV-analyse, hvor danskerne over 15 år vurderer brands, og NEWS får nu også værdien ”en leder”, når danskerne karakteriserer kanalen.
I forhold til 2009-analysen har TV 2 NEWS markant fremgang i både særpræg, relevans, anseelse og dominans, og kanalen har nu den attraktive powerbrand-status i flere målgrupper, f.eks. mænd over 15 år og danskere over 50 år.
Det viser 2010-udgaven af Bates Y&R Brand Asset Valuator-analysen (BAV), som netop er offentliggjort.
- For TV 2 NEWS – og for TV 2|NYHEDERNE i øvrigt – er substans og nyheder med nærvær nøgleord. Vi vil give danskerne det bedste, når det gælder dansk politik, erhvervsstof og breaking news, og det belønner danskerne i den seneste BAV-analyse, siger TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby.
Diagrammet viser, at alle TV 2-kanalernes brand har fået fremgang fra 2009 til 2010. Diagrammet omhandler de 18-49-årige.
TV 2 NEWS: "Ansvarlig nyhedsformidling"
TV 2 NEWS har i 2010 fået en række nye og positive værdier fra danskerne, og blandt disse værdier er ”en leder”, ”bedre end konkurrenterne” og ”hjælpsom”.
De værdier, som oftest knyttes til TV 2 NEWS, er ”først med det nye”, ”aktiv”, ”energisk”, ”følger med tiden”, ”pålidelig” og ”fremsynet”.
BAV-analysen tildeler TV 2 NEWS karakteristikken ”ansvarlig nyhedsformidling”, når resultatet fra danskerne samles.
Nyheder - og perspektivering, analyse og debat
- Vi har siden 2007 arbejdet målrettet på at gøre TV 2 NEWS til en uundværlig kanal for de stadig flere seere, der efterspørger ikke bare en løbende nyhedsopdatering, men også perspektivering, analyse og debat om døgnets aktuelle begivenheder, siger kanalchef Mikkel Hertz, TV 2 NEWS, og fortsætter:
Kanalchef Mikkel Hertz, TV 2 NEWS. (Foto: Miklos Szabo / TV 2)
- En kanal som TV 2 NEWS skal bl.a. måles på, at vi til stadighed udvikler sendefladen og gør den daglige nyhedsformidling til en oplevelse for seerne. BAV-målingen viser klart, at vi har bevæget os i den rigtige retning – og det næste store skridt bliver valgkampen, hvor vi vil sætte alle ressourcer ind.
Flere BAV-resultater
Årets BAV-analyse er ikke alene en stor cadeau til TV 2 NEWS. Der er også
markant fremgang til vurderingen af
TV 2s brand,
fremgang til TV 2 Zulu, der karakteriseres som Danmarks mest vitale tv-kanal i flere målgrupper, og til TV 2 FILM,
ligesom TV 2 Charlie nærmer sig positionen som powerbrand i sin kernemålgruppe.
-----------------------------
Om Brand Asset Valuator:
Brand Asset Valuator er en årlig undersøgelse, som udføres af MEC og Bates Y&R. Undersøgelsen måler mærker og virksomheder på flere parametre: Vitalitet (forstået som særpræg og relevans) og styrke (forstået som anseelse og dominans). Vitaliteten udtrykker vækstpotentialet, mens styrken er et udtryk for den historiske styrke.