Pris til "Ved verdens ende"

09. august 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Den TV 2-støttede film har vundet en publikumssølvpris ved en filmfestival i Montreal.

Nikolaj Lie Kaas spiller hovedrollen som lettere kikset actionhelt i "Ved verdens ende".

Den danske actionkome-die "Ved verdens ende", som TV 2 er økonomisk engageret i, har vundet en publikumssølvpris på Fantasia International Film Festival i Montreal, Canada.

"Ved verdens ende", der har manuskript af Anders Thomas Jensen, havde dansk premiere i efter-året 2009. Filmen er produceret af M&M Productions.

Filmen foregår bl.a. i en indonesisk regnskov, hvor et engelsk tv-hold under opatgelserne af et naturprogram opdager en meget speciel, hvid blomst. Men da tv-folkene nærmer sig, bliver de skudt og dræbt af den dansekeneboer Severin Geertsen (Nikolaj Coster-Waldau).

129 år gammel pga. den hvide blomst...
Kort efter sendes den danske kriminalpsykiater Adrian (Nikolaj Lie Kaas) og hans assistent Beate (Birgitte Hjort Sørensen) til Indonesien for at mentalundersøge den dødsdømte Severin, der ikke alene påstår, at han er 129 år gammel, men også, at det er bladene fra den hvide blomst, der har holdt ham ung.

Det lyder som det pure opspind, men inden der er gået 12 timer, er Adrian, Severin og Beate på vild flugt fra internationale lykkejægere - og fra den indonesiske hær. Alle jager blomsten, der kan give evigt liv.

Blandt de øvrige skuespillere i "Ved verdens ende" er Nicolas Bro, Ulf Pilgaard, Birthe Neumann, Søren Pilmark samt de internationale navne Steven Berhoff og Kee Chan.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}